Fedt man, Copenhagen!

Alle kender de 3 berømte ord: Fedt man, spa! fra Walid fra Kongerne af Rømø. ÅFK’s egen Walid har forsøgt sig med samme marketingsstrategi med et lille tvist:” Fedt man, Copenhagen!”. Uden at afsløre for meget, så indsatte Walid sig selv på tronen som konge i Århus lørdag eftermiddag.

Copenhagen kom til talstærkt til Århus lørdag med 3 fulde kæder. En kamp de skulle vinde, hvis de skulle have en chance for at nappe Sunds 4. plads i rækken. Den omvendte kamp i København endte 6-4 til gæsterne fra Copenhagen, selvom ÅFK var foran af flere omgange med en reduceret spillertrup. Det var derfor ikke “en kamp der bare skulle overstås” for ÅFK, der troede på point mod Copenhagen. ÅFK var dog ramt af en skade til den spillende træner Lars “Mini” Skytte, som til tirsdagens træning havde fået en forstrækning i baglåret, efter han havde forsøgt at vinde en løbeduel mod holdets aerodynamiske maskine med 0 % fedt – også kendt under navnet “Model Andreas” af netop disse årsager + hans evige kamp for “det perfekte hår”. Ikke noget som formand Lars Erik Bartels var helt utilfreds med, da skader til ældre, gør klubben nu er tilskudsberettiget i Århus Kommune.

Hvis der er en ting, som man kan sige om Copenhagen holdet, så er det, at de kan løbe solen sort. Fra starten af kampen, lagde de højt pres mod ÅFK.  Dette gav bonus efter 5 minutter, hvor de scorede til 1-0, som også blev periodens resultat. Generelt en periode, hvor ÅFK havde svært ved at håndtere det høje pres, men også en periode, hvor Copenhagen ikke væltede i chancer, selvom deres pres virkede godt. ÅFK havde også et par store chancer i den anden ende, hvor Niklas “Ålen” Perto gang på gang gled forbi Copenhagen forsvarsspillerne som en ål, desværre var “Ålen” ikke i stødet og det blev ikke til mere end brændte chancer i kampen.

2. periode var også lidt en skod episode. Copenhagen kom foran både 2 og 3-0. Det var ellers en periode præget af mange udvisninger til holdet fra København, der virkelig bekræfter hypotesen om, at folk fra København er af racen “homo aggressius”. Dette gik specielt udover “Model Andreas”, der flere gange blev savet midtover. Faktisk står det så slemt til med hans krop, her dagen efter, at hans nuværende modelbureau overvejer at opsige aftalen med ham…På trods af powerplay af flere omgange var ÅFK ikke særlig skarpe. Afleveringerne var dårlige, bolden blev rullet rundt, men skud på mål – ah den skulle man ikke forsøge sig med. ÅFKs powerplay lignede til tider Manchester Uniteds spil på banen. Yderligere fortolkning overlades til læseren. Selvom der ikke var meget at smile af for ÅFK holdet, holdte TB humøret oppe – hos 1 af dommerne. Flere gange jokede han med den ene dommer, hvis smilehuller ofte kom til syne. Hjemmebanefordel eller bare et vildt meme-game?

I starten af 3.periode fik tilskuerne og folk på bænken noget af chok. Et skud på mål fra ÅFK i Powerplay – endda 1 som gik ind! Vinoth til Walid som satte den ind bag Copenhagen målmanden. Det skulle dog blive bedre for Århus holdet, da Uffe Simonsen satte bolden ind til en reducering på 2-3 efter 5.40 af 3.periode. Efter Uffe havde scoret, tog han mikrofonen i hallen og startede med at synge en cover version af Taylor Swift – 22:” I don’t know about you, but I’m feeling 22. Everything will be alright, if you keep me next to you. You don’t know about me, but I bet you want to. Everything will be alright, if we just keep playing like we’re 22, 22 uuuuhuh”. Uffes nyeste album kommer på gaden her den 1.marts og kan købes på Itunes til den nette sum af 100 kr.

Det blev også til 3-3 efter “den arbejdsomme back Jacob Christensen” (jvf. Steen Houmanns blog) lagde en aflevering til Walid “knaldperlen” der scorede sit 2. mål i kampen. En jubelscene, der grundet, stødende materiale, ikke kan bringes – ikke engang i tekstform, men der er tale om “a Freudian slip” og Daniel “Puma” Bendixen er involveret, hvor “Overjeg’et” slog fra og “ID’et” tog helt over. Efter udligningen til 3-3 blev intensiteten lige skruet et nøk op. Peter “Hyggelars” var ved at komme op at slås med en Copenhagen spiller. Aldrig er det før set, at Hyggelars har markeret territoriet så klart. Efter en mindre trussel fra Hygge krøb Copenhagen spilleren tilbage til bænken, hvor han efter sigende ringede til sin mor, der straks satte kurs mod Århus. Endnu et powerplay blev udnyttet, hvor Walid ramte overliggeren, og bolden på en eller anden måde gik ind: 4-3 til ÅFK med 2 minutter igen af 3.periode. Det blev også til 5-3 ved Walid på tomt mål, efter Copenhagen havde trukket målmanden. Copenhagen fik reducering med 1 sekund igen til slutresultatet 5-4.

Efter kampen blev der givet udtryk for, fra bestyrelsens side, at man overvejede en buste af “Knaldperlen Walid” ude foran TST bygningen, som et symbol på vellykket integration. Hvorvidt projektet bliver til virkelighed er ikke helt sikkert, men Lars Erik var meget stolt af sin “søn” Walid. Tårerne fik næsten frit løb. Men også kun næsten. Til gengæld var de palæstinensiske talentspejdere overordentlig tilfredse med Walids indsats. Vores reporter fangede en af dem efter kampen.
Reporter:” Hvilke ord vil du sætte på Walids indsats i dag?”
Talentspejder 1:” Rå power vinder kampen i dag. Jeg er meget imponeret af Walids indsats. Så meget, at vi har tilbudt ham at spille for det palæstinensiske landshold. Hvorvidt han vil, er op til ham selv. Vi overvejer i øvrigt at lave et landshold ala Qatars i håndbold, så hvis nogen skulle have lyst kan de skrive en mail til mig, så tager vi den derfra”.

En spændende kamp, hvor Copenhagen ødelagde det for sig selv med mange udvisninger og en udisciplineret defensiv.

Walid Abdul Foul 4+0, Vinoth Sivapalan 0+2, Uffe Simonensen 1+0, Jacob Christensen 0+1