Fint point i Frederikshavn.

Elite Dame, Outlaws-ÅFS 4-4 (4-2,0-0,0-2)
Det blev en noget voldsom første periode, da DM-favoritterne tog imod i Outlaws Dome.
Målene nærmest væltede ind i de første 10 minutter – allerede i første skift var Outlaws' Stine Jensen på pletten, da ÅFS'erne lod hende stå totalt blank inde foran mål.
Tre minutter senere var kampen vendt ved to ÅFS-scoringer af Trine og Astrid.
Umiddelbart en drømmestart for os gæster, men Outlaws var altså en meter foran de næste fem-syv minutter og fik lov at skyde efter behag. Anette i målet mistede et par skud, som hun normalt ville tage og efter ti minutter var Outlaws foran 4-2.
Det lignede en regulær målfest og første periode bød på flere chancer i begge ender.
Men efter en god pausesnak kom disciplinen i højsædet i midtperioden og Outlaws blev spærret godt af.
Anette fandt sig selv igen og stod fremragende i resten af kampen.
En god forberedelse til tredje, hvor Mette Faur efter to minutter trak en bold lækkert op i krogen uden chance for Outlaws-keeperen.
Kampen var igen åbnet op og spillet bølgede frem og tilbage.
Tre minutter før tid fik Trine chancen et godt stykke inde på Outlaws' territorium og fik udlignet til 4-4.
Et retfærdigt udfald på kampen, som bestemt giver optimisme inden slutspillet.
For en gangs skyld var det os, der fik udlignet i slutfasen og vi fik holdt de skudstærke Outlaws-piger fra mål i 50 minutter.
Stor cadeau til begge reserver, Maj og Helle, der kom ind og gjorde det flot.
Men egentlig bør alle roses for de sidste to perioder, der indeholdt masser af gode elementer som vi kan bruge før sæsonens store mål: slutspillet, der starter søndag d. 14. marts med en hjemmekamp mod Hafnia.

Skriv et svar