Floorball og bobler

I Århus Floorball Klub tst er der altid plads til nye spillere. For at fejre dette slog klubben mandag d. 30/10 dørerne op til åbent hus arrangement for kvinder. Hele 18 deltagere, heraf 10 nye, prøvede kræfter med det sjove spil med floorballstave og den lille hvide plasticbold.
 
Efter en kort introduktion til driblinger, skud og afleveringer kunne turneringen begynde. Turneringen blev afviklet på to små baner og 3 mod 3. Nybegyndere blev parret med øvede og trods den beskedne erfaring blev der leveret flot floorball og højt tempo på de to baner. 19 kampe senere kunne der kåres en sikker vinder da ”GUL(D)T HOLD” vandt 3-1 i finalen.
 
Aftenen blev sluttet behørigt af med en skål i bobler (champagne eller cola). TAK TIL ALLE FREMMØDTE – vi håber at se jer til træning i fremtiden.
 
Arrangementet vil helt sikkert blive gentaget i det nye år, hvor alle interesserede er velkomne, så følg med på hjemmesiden eller facebook.