Flot Floorball i Firma Sport

På lørdag går det atter løs med hjemmekampe i Århus Firma Sport. Det er Århus Firma Sports elitedamer, eliteherrer og 2. herrer der i dagens turneringskampe tager imod hver deres hold, og dagen lægger, efter sidste weekend, op til nogle rigtig spændende kampe.

Kl. 11.00 starter ÅFS' 2. herrer dagen med en 1. divisionskamp, hvor de tage imod modstanderne fra Skanderborg. ÅFS´ 2. herrer måtte sidste weekend se sig slået af Esbjerg, men det har ikke taget fighterviljen fra de århusianske drenge. Der vil blive spillet floorball i højt tempo, og forventningen er da også en sejr.

Kl. 13.00 tager ÅFS' elite-damer mod Brønderslev HotShots. ÅFS' damer åbnede sidste weekend turneringen med en flot sejr over Esbjerg med resultatet 8-1, og der er ingen tvivl om, at såvel nye som gamle spillere, er klar på at vise, at de hører til i toppen. Kampen i dag bliver mod gamle kendinge, som ÅFS' damer også mødte i forrige sæson. De to holds spil ligger godt til hinanden, og vi kan love, at det bliver en flot damekamp.

Kl. 15.00 er det ÅFS elite-herrene til at møde Brønderslev HotShots. ÅFS' eliteherrer spillede sidste weekend deres første turneringkamp mod Esbjerg og viste her, ikke kun med floorball i topklasse, men også med en utrolig flot målscore, at de absolut hører til i Eliten. De århusianske herrer spillede 5-5 mod Esbjerg, og er opsatte på at holde den flotte stil også i denne kamp. I modsætning til tidligere sæsoner er der lagt op til en utrolig jævnbyrdig kamp ÅFS og Brønderslev imellem.

Kl. 17.00 afslutter ÅFS' 3. herrer dagen med en træningskamp mod Team Århus 3. Sidste weekends kamp mod Esbjerg Sharks 3 var ikke bare den første kamp for det nystartede ÅFS-hold, men også for en række spillere, og med et flot resultat endte kampen 4-0 til ÅFS. Alt i alt en glimrende debut for 3. holdet, som lover godt for resten af sæsonen.

Alt i alt er der lagt op til en dag med spændende kampe for alle holdene.

Skriv et svar