Første kamp i resten af sæsonen

Karup stod for skud og de havde hjemmebane fordelen blandt lige dele ÅFS og Karup fans. Hele 2 var mødt frem.

Sidst vi mødtes vandt ÅFS 8-2 mod et Karup hold, der kun havde en udskifter der tilmed blev skadet undervejs. Denne gang stillede de dog med et fuldt mandskab og var klar fra starten.

Efter ganske kort tid af første periode fik ÅFS deres første gode chance, dog uden at score. Resten af perioden var det mest en kamp om at blive indenfor udskiftningszonen, hvilket kostede et par udvisninger.

Thorbjørn tog den første efter et minut og 13 sekunder. Undertalskæden trådte på banen, men kunne kun holde henstand i 40 sekunder inden Karup kom foran.

De unge herrer lader sig dog ikke skræmme af at komme bagud tidligt i kampen, det er vi desværre vant til. Men, 30 sekunder gik der, og så formåede Daniel ’DK’ Knudstorp at sætte bolden i mål bag Karups målmand (uassisteret). Anden kæden løb på banen og 28 sekunder senere efterabede Rasmus 1. holdsspilleren Kaisers mål fra deres seneste kamp. Smukt, følt trækskud op i det fjerne hjørne. Karup kom dog igen på en opdækningsfejl.

Endnu en udvisning til ÅFS da debuttanten Andreas lavede en ukorrekt udskiftning, det var dog hans eneste fejl i kampen. Tilmed lagde han op til det sidste mål i perioden, da Morten Madsen gjorde det til 3-3 kort før tid.

Perioden sluttede med en udvisning til Karup. 1. periode 3-3.

Startende i overtal begyndte 2. periode, der skulle vise sig at være præget af utroligt mange udvisninger. Det var dog ikke fordi der blev spillet specielt hårdt, blot med en del slag på stav og enkelte tåbeligheder, såsom at spille bolden med hovedet… Jesper.

Halvvejs igennem perioden fik karup tilkæmpet sig et straffeslag, som de dog ikke forstod at udnytte, Kracht gjorde god figur i målet. 2. periode målfattig.

I løbet af kampen måtte vi desværre endnu engang se Karup spilleren vrikke om, noget vi alle gerne ville have været foruden. Vi ønsker den pågældende spiller god bedring.

Kampen skulle vindes og tre point sikres, for det er 3. pladsen, der er på spil. Og med en mindre ændring i kæderne fik Thorbjørn lagt bolden til Morten Madsen, der efter blot 32 sekunder scorede sit andet mål i kampen. Karup fik dog udlignet ca. halvvejs i perioden. ÅFS var dog ikke sent til at tage føringen igen mod et Karup hold, der ikke var klar efter deres eget mål – 20 sekunder gik der, da det var Thorbjørns tur til at score efter en spilning fra Sebber, der også selv havde flere gode chancer i løbet af kampen.

Karup var nu desperate for at indhente det tabte, de tog en timeout med mindre end to minutter tilbage. Det var forventet at de ville komme med alt de havde. Så taktikken lød, vi stiller os defensivt og får vi bolden så er Thorbjørn løbet. Og ligesom det var ønsket, opsnapper Thorbjørn bolden og kan spurte ned og score med et par Karup spillere og Rasmus halsene efter sig. To-målsføringen var en realitet men ikke uden Rasmus måtte en tur i gulvet. 3. periode 1-3.

Morten Madsen blev kampens spiller for ÅFS

Således er ÅFS 3 nu á point med 3. og 4. pladsen men med to færre spillede kampe. Der bliver kamp om 3. pladsen, hvilket er et klart mål for ÅFS 3.

Skriv et svar