Førsteherrer sikrede førstepladsen med en storsejr

Inden onsdagens kamp imod Odense, manglede førsteherrer blot 3 point for at sikre sig mesterskabet i førstedivision. De to hold havde spillet to meget tætte opgør tidligere i sæsonen, så intet var givet på forhånd.

Kampen startede da også tæt, men da ÅFS efter 13 minutter bragte sig foran ved den lettiske sav Edgars Taube, så holdet sig aldrig tilbage. Odenses hold var tydeligvis ramt af at kampen lå som en lang udebanetur en onsdag aften, og på trods af en forbilledelig arbejdsindsats fra fynboerne, blev kampen aldrig rigtig spændende. Uden på noget tidspunkt at toppræstere, cruisede førsteherrerne sig igennem med periodecifrene 3-0, 2-0 og 6-2, til slutresultatet 11-2.

Holdet gav debut til Carsten Gormsen fra 2. herrer, som markede sig som en enforcer med kampens eneste udvisning til ÅFS.

Trænerteamet vil gerne sende et ros til Odense. Med blot 8 mand, og en gennemsnitsalder omkring 20 år, er det imponerende at holde gejsten oppe i 3 x 20 minutters modvind, og de to mål i 3. periode var fuldt fortjente.

Med sejren sikrede førsteherrerne sig førstepladsen i første division. Førsteherrer er blevet tilbudt at spille DM finalen for første divisionshold afviklet som én kamp lørdag den 21. april i Atletion som et led i DM finale dagen. Vinderen af første division øst tilbydes det samme, og vi håber de takker ja. Alternativt skal DM finalen afvikles over to kampe i løbet af slutperioden.

ÅFS MoM: Anders Winstrøm, som producerer 2 mål på blot 3 skift.

ÅFS Point og straf:

Edgars Taube: 3+1

Gatis Galitis: 1+2

Lars Erik Bartels: 1+2

Johan Dubbelmann: 2+0

Anders Winstrøm: 2+0

Jonas Nystrøm: 1+1

Jakob Langdahl: 1+0

Anders Lovén: 0+1

Jelle van der Mosselaar: 0+1

Nicklas Perto: 0+1

Jesper Bertelsen: 0+1

Carsten Gormsen: 2 min.

Skriv et svar