Fortjent sejr til ÅFS3.
Endelig. Endelig, endelig. Point på kontoen. Efter en række kampe hvor man kunne notere spillemæssig fremgang men nederlag til bedre hold blev det endelig til en sejr til ÅFS3. Lørdag tog holdet mod Bjerre i dagens sidste kamp. Rammerne var perfekte med et entusiastisk publikum i ryggen, og holdet var opsat på at gå ud og gøre en god figur.
Fra første fløjt blev der fightet for alle pengene. Modstanderne blev presset højt oppe på banen og havde store problemer med at få deres opspil til at fungere i første periode. Omvendt havde vi en række gode chancer, og efter fem minutter kunne Jesper Bertelsen score efter at have løbet om hjørner med det meste af Bjerres forsvar.
I anden periode kom Bjerre væsentligt længere op på banen, hvilket stressede os en hel del. I opspillet blev det sværere at komme af med bolden, og det blev i højere grad nødvendigt med lange høje bolde – hvilket til gengæld også førte til et par giftige chancer. Derudover begyndte vi også at give Bjerre for meget plads, og de kom til mange flere chancer. At det kun blev til et enkelt mål i perioden kan vi takke James (kampens spiller) for. Godt stået, James. I den anden ende blev det til hele to mål i denne periode: først et glimrende kontramål af Brian, som fik en dyb stikning fra Casper og tog den lige vej mod mål. Derefter stod Søren på det helt rigtige sted inde foran mål og satte iskoldt Sunes aflevering ind bag Bjerres målmand.
Bjerre fortsatte presset i 3. periode, en periode der generelt kom til at bære præg af tiltagende træthed hos både hold og dommere. Således valgte dommerne fra midten af banen at tildele Bjerre et mål, som dommerne var de eneste, der så. 3-2, og Bjerre var inde i kampen igen på en ærgelig dommerfejl. Bedre blev det ikke, da Bjerre allerede 14 sekunder efter kom på 3-3 – denne gang på et regulært mål.
Her sad undertegnede (og flere andre, formoder jeg) og frygtede, at de sidste 10 minutter skulle udvikle sig til et mareridt med Bjerre-scoringer på stribe. Men sådan skulle det ikke gå. I stedet tog Brian endnu en solotur op ad banen og bragte os op 4-3 til publikums store jubel.
Hallen var på dette tidspunkt godt oppe at køre, både på banen og udenfor, og med fire minutter igen måtte både Brian og en modstander en tur ud at køle af efter en mindre meningsudveksling. Dette gav et tiltrængt pusterum, hvor vi fik trukket en del af tempoet ud af kampen. Bjerre havde dog langt fra givet op og tog til sidst målmanden ud for at spille 6 mod 5. En risikabel manøvre, som prompte blev straffet, da Rune sendte Martin I's pasning i mål. Herefter kunne vi (særligt undertegnede) nok have scoret yderligere – skud på tomt mål kommer nok til at indgå i træningen de næste par uger.
Endnu engang tak til de medlevende tilskuere. Jeg kan vist godt udstede et tilgodebevis på 1 stk. fanatisk support til 1. herre fra 3.-holdet. Også tak til Rønnow for at passe bænken derude.
Næste kamp er lørdag d. 14. februar, hvor 3. herre skal til Skanderborg i sæsonens næst-sidste kamp. Der skal hentes 1 point dernede, hvis håbet om en 3.-plads i kredsen skal holdes i live.
