Forudsigelig sejr.

2. holdet – 1. holdet 1-13, (0-3,1-3,0-4,0-3).

Ganske som ventet var 1. holdet klasser bedre end 2. holdet. Nogle af 2. holdsspillerne skulle efter sigende være på vej ud i forretningerne efter nye krystalkugler. Vi citerer kort et udvalg af de forudsigelser 2. holdsspillerne fremsatte i “Gæstebogen” før kampen:

M. Ingemann: “Andetholdet vil endelig springe ud som klubbens gudsbenådede floorballengle, sprede deres vinger og styre mod en sejr så himmelhøj, at gamle Gunnar Nu vil falde ned fra sin plads i sportshimlen.”
A. Rasmussen: “vi scorer masser af smarte mål – på førsteholdet gør vi kål”
N. Borg: “Det skal blive spændende at se, om Hedelund kan true 1. holdets præmiebisser”
M. Ingemann: “Førsteholdet har sat sig selv på en umulig opgave. Det har intet at vinde, kan ikke vinde og vil ikke vinde. Tivoli-floorball rækker ikke længere…I går ned!”
K. Kristensen: “førsteholdet er nogle bisser”
Isaksen: “Beklager, men ingen mål denne gang…Not on my shift”

Man kan selv sammenholde antal mål og udvisninger med ovenstående citater 😉

Fuld fortjent.
Som kampen formede sig var sejren fuldt fortjent og ikke et mål for stor. 2. holdets målmand Anders Rasmussen stod en glimrende kamp, og reddede en del nærgående forsøg, resten sørgede 1. holdet for selv at skyde forbi.
2. holdets enlige mål faldt mens 1. holdet var i undertal, og den såkaldte undertalskæde forsøgte at holde 2. holdet fra målet. Det virkede dog ikke, og Jan Elgaard kunne assisteret af Dion Bach reducere til 1-3.
Undervejs var der flere gode mål fra 1. holdets side, bl.a. af Michael Jørgensen og Poul Nyborg, som begge lavede mål på førstegangsflugtninger af høje bolde. Jeppe Hansen fik fra sin stamplads bag målet også sat bolden ind.
2. holdets udflugter fra egen forsvarszone var sporadiske og blev som regel stoppet af de kompetente forsvarsspillere fra 1. holdet. Kampen udviklede sig således som et langt pres mod 2. holdets mål, og det var nogle trætte 2. holdsspillere, der gævt forsvarede sig i 4. periode.
Til alt held for 2. holdet var de ligesom ved de to holds seneste møde talmæssigt overlegne, og stillede med 17 markspillere mens 1. holdet kunne nøjes med 15. Så måske er der stadig nogle spillere med kræfter i behold til det vigtige lokalopgør på lørdag.
Nederlaget var i øvrigt det første i denne sæson til 2. divisions ubestridte tophold. 1. holdet holder julepause nu, og kan få lidt tiltrængt sul på kroppen, mens 2. holdet har en sidste kamp på lørdag imod Team Århus 3 i Hasselager Hallen kl. 10.00. (Referent: Jan Rise)
Kampfakta.
Udvisninger.
2. holdet: 4×2 minutter (Stefan, Ole K. Hansen, Jan Elgaard & Nicolai Hedelund).
1. holdet: 1×2 minutter (Christian Engelsen).

1. periode.
1-0 03.40 Jeppe Hansen
2-0 04.01 Poul Nyborg/Kenneth Thomsen
3-0 13.56 Mads Skytte/Lars Elgaard

2. periode.
3-1 05.16 Jan Elgaard/Dion Bach
4-1 05.43 Jeppe Hansen
5-1 11.01 Johan Jensen
6-1 15.05 Mads Sørensen

3. periode.
7-1 00.16 William Ehmsen
8-1 01.39 Michael Jørgensen/Mads Skytte
9-1 06.06 Johan Jensen
10-1 12.17 Jan Rise/Lars Elgaard

4. periode.
11-1 00.11 Michael Jørgensen/Johan Jensen
12-1 03.28 Poul Nyborg/Jeppe Hansen
13-1 16.48 Poul Nyborg/William Ehmsen

Skriv et svar