Fuldt program i ÅFS Centret lørdag

I morgen, lørdag d. 11/2 skal 5 ÅFS hold i aktion, heraf 4 på hjemmebanen i ÅFS Centret.

kl. 10:00 3. division herrer, ÅFS Floorball 3 vs. Arnes Corner Aarhus
Første gæstende hold er Arnes Corner, der indtager førstepladsen i 3. division. De får forhåbentlig hård modstand af det unge ÅFS hold og måske tæller det tidlige tidspunkt + den opvarmede hal til ÅFS' fordel. Arnes Corner er uanset resultat velkomne til at blive (næsten) så længe de orker i ÅFS Centret.

kl. 12:00 Unihoc ligaen damer, AaB Floorball vs. ÅFS Floorball (i Aalborg)
1. damerne tager til Aalborg for at afgøre den direkte duel om andenpladsen i grundspillet mod AaB, som tabte i et sandt målorgie 10-11 onsdag mod Outlaws.

kl. 12:00 1. division damer, ÅFS Floorball 2 vs. Viborg Saints
2. damer har revanche til gode mod rækkens nr. 2 fra Viborg, med en sejr kan 2. damer holde fast i 3. pladsen.

kl. 14:00 2. division herrer, ÅFS Floorball 2 vs. Esbjerg Sharks 3
2. herre vandt seneste opgør ude 7-3 mod Esbjerg 3. Siden da har sønderjyderne skovlet point til sig og ligger a point med ÅFS og 12 point foran deres eget 2. hold. Noget tyder på modstand til 2. herrerne… Heldigvis ligger kampen så sent at både P1 lyttere og 2. herres mange stjernespillere burde kunne nå det til tiden.

kl. 16:00 1. division herrer, ÅFS Floorball vs. Skanderborg Real Killerbees
1. herre var senest i aktion i onsdags, hvor de med en 4-2 sejr over Herning revancherede sæsonens hidtil eneste nederlag. Lørdag gælder det Skanderborg, der torsdag fik sin første sejr siden november 2011. Trods de mange sejre kræver det fuld koncentration fra ÅFS hvis førstepladsen skal bevares. Esbjerg er blot 1 point efter og lørdagens modstander har tidligere voldt problemer for ÅFS

Skriv et svar