Fy føj for en 1.periode

Lørdag gæstede rækkens tophold Odense FC ÅFS Centret. Hjemmeholdet mente at have revanche til gode fra sidste møde og Odense havde været så flinke at efterlade en stribe profiler hjemme bag tykke eksamensbøger hvilket unægteligt forbedrede hjemmeholdets chancer en del.

1. periode begyndte desværre ikke helt som tiltænkt. Fra midten kunne OFC bringe sig foran da den gamle ræv Peter Juncher listede bolden mellem vender og fjender. ÅFS svarede dog hurtigt igen da duoen Bertelsen-Skytte på den sædvanlige tværpas bragte balance. Alt gik som planlagt MEN… hvad der skete perioden ud var svært at fatte. Ikke en fod blev sat rigtigt og pludselig stod det 5-1 til Odense.

Fra 2. periodes start kom der lidt andre boller på suppen. ÅFS forsøgte at spænde hjelmen og bare få nogenlunde styr på spillet. Odense kom frem til få chancer og scorede kun en enkelt gang i hele perioden. I den anden ende var det så som så med det kreative spil men små 20 skud blev det dog til og næsten to inden for rammen. Ellers var periodens højdepunkt da en Odense spiller fremførte sin version af ”Svanens død” og blev straffet med 2+10 for ”diving”. Alt for sjældent at man ser den slags i dansk floorball. Stillingen inden sidste periode var således 6-1.

I 3. periode var der igen fremgang at spore for hjemmeholdet. Indskiftningen af en stort fightende Jan Rise lagde ekstra pres på et noget slidt udehold og efterhånden var det spil til et mål. I det 8. minut fik ÅFS endelig hul på bylden da Bertelsen-Skytte nok engang drev gæk med OFC og så gik det stærk. De næste 5 minutter lykkedes det meste og havde Odense-keeperen ikke haft en god dag havde hjemmeholdet ikke lade sig nøje med 4 scoringer. Bertelsen-Skytte stod for to mål mens en velspillende Rico Mikkelsen og Lars Erik Bartels havde fornøjelsen af at assistere dagens bedste Lars Skytte på de to sidste pinde. Med 8 minutter igen var stillingen således 6-5 til udeholdet. ÅFS pressede og pressede og var flere gange millimeter fra en udligning. Alene de sidste 35 sekunder havde ÅFS tre store muligheder men hver gang blev bolden sendt over mål og nok engang var et knebent nederlag til rækkens tophold en kendsgerning.

Resultatet var ikke i sig selv ufortjent. Odense spillede klogt og kendte deres besøgstid. ÅFS burde som 3. periode udviklede sig have taget begge point men efter sådan en 1. periode havde det ikke været helt fortjent.

Skriv et svar