God fight i Sunds

Opsatte til jagten på vigtige point drog ni 2. dame spillere og en tændt træner sidste lørdag til Sunds.

1. periode var en lige og lidt tam affære, hvor holdene pressede på og så hinanden an. Med en super redning sørgede Mai-Britt for at holde målet tomt, men der kom desværre heller ikke noget i nettet i den anden ende.

Derefter forsatte kampen i et lidt højere tempo. Sunds pressede godt på, men ÅFS’erne fik også en masse spil til at fungere. Trods godt spil i powerplay midt i 2. periode lod målene vente på sig. Sunds kom først på måltavlen på et kontra mål. Men i periodens sidste sekunder placerede Michaela keeperen på en bold serveret bag om mål fra Maria.

Efter en kort pausesnak med 1-1 på lystavlen var der planer om at spille med et højere pres. Damerne havde dog ladet hovedet blive på bænken og Sunds udnyttede dette efter få minutter til en scoring. Time out og en opsang fra træneren gjorde at det gode spil og fighten igen kom med på banen. Det gode samspil lykkedes. Og så skete det. Forsvaret blev sat ved wings og centers gode løbearbejde og derfor var der fri bane for June. Hun så hullet i forsvaret og satte et flot langskud i nettet. Stor glæde over målet – og over det første slags fra back stav i år 🙂

Spændingen var i top de sidste ti minutter og heldigvis holdt Mai-Britt hovedet koldt lige til det sidste, da Sunds ellers var på tæt på at hive alle point – men det blev en deler for de to ret lige hold: 2-2

Skriv et svar