God indsats – men pokalnederlag til Svenstrup

Konceptet hedder ”Teamwork & organisation” og spillerne kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne for at følge konceptet og tilfredsstille en utålmodig træner. Vi lykkes i store dele af 1. periode og kommer foran ved vores nye storskytte Peter Meldgård efter frislag. Desværre falder udligningen efter et dumt boldtab på midten, som efterfølgende blev trykket godt og grundigt op i målhjørnet. Men en periode der lovede godt og som var imødeset med en vis nervøsitet pga. tvivlen på egne evner.

Pausen bliver brugt til at justere de små fejl og misforståelser, og vi fortsætter med at arbejde hårdt og koncentreret. Kampen er helt lige, og der er chancer til begge hold, hvor specielt debuterende målmand Christian Albøge viser rigtig gode takter. På hvad der ligner en meget hasarderet aflevering på tværs af banen, når træneren lige at fare op i det røde felt, inden Lange på mystisk vis får bolden under kontrol og flot scorer til 1-2. Træneren blev nødt til at skælde stakkels Daniel ud alligevel, da han jo ikke ville tabe ansigt over for den unge knøs:). 2. periode ligner til forveksling 1. periode, bare at vi bliver bedre til at holde dem fra chancer.

3. periode starter med en hurtig scoring til Svenstrup, som på en kontra får os splittet fuldstændigt ad, og de kan nemt score i næsten tomt net. Et flot mål, men også et bevis på, at vi stadig har meget at træne. Resten af perioden fortsætter med en lige kamp, hvor begge hold får nogle småchancer hist og pist, Svenstrup dog med den største, et godt skud på overliggeren. De sidste 8 minutter topper vi kæderne og går på 8 markspillere, dog uden den ønskede effekt. 3. periode ender uden flere scoringer, så der måtte forlængelse til for at finde en vinder.

I den forlængede får vi aldrig helt fodfæste. Om det er manglende form eller fordi de 8 markspillere var ved at være trætte, skal være usagt, det er dog sikkert, at det gav trænerteamet noget at tænke over til fremtiden. På en tilfældighed, hvor bolden ender hos den forkerte mand, scorer Svenstrup sejrsmålet efter 4 minutters spil. En ærgerlig afslutning på en ellers god sæsondebut for 1. herre.

Debut og velkommen til:
Peter Horsted (tidl. Herning FC) – Peter Meldgaard (Tidl. TÅF) – Daniel Bendixen/Thorbjørn Zethsen/ Jon Olson/Christian Albøge (Alle oprykket fra 2. herre)

Comeback:
Mads Skytte + Kenneth Thomsen

Point:
Daniel Bendixen: 0 + 2
Peter Meldgaard: 1 + 0
Jakob Langdahl: 1 + 0

Værd at tænke over: Mere teamwork, det rette spændingsniveau.
Værd at glæde sig over: God koncentration, god indstilling, viljen til at yde max.

Skriv et svar