God start på sæsonen for 2. herre

ÅFK 2 består af en del rutinerede spillere men også mange nye spillere. Dette har ikke været nogen hindring for en god sæsonstart med gode præstationer og en flot pointhøst.

Den første kamp blev spillet i Herning og endte 4-4. Første periode startede ikke på det niveau som trænerteamet forventede, men efter en peptalk i pausen gik spillerne ind med oprejst pande og lyttelapperne ude. En velspillende Stefan Dines var med til at sikre det ene point.

Den anden kamp var på hjemmebane og mod Mørke, der i deres første kamp gav netop Herning en ordentlig røvfuld. Derfor gik ÅFK 2 også ind til kampen som underdogs.

Det blev en kamp som var meget lige og med høj intensitet. På trods af flere debutanter på holdet, så trak ÅFK det længste strå og vandt kampen 4-2. Det var en stærk holdindsats og en velspillende keeper, der gjorde forskellen.

Skriv et svar