ÅFK-Herning PP

Hård kamp i Århus tirsdag aften

Intet mindre end syv udvisninger kunne gøre det, da ÅFK og Herning bragede sammen i Aarhus tirsdag aften. ÅFK sultne efter revanche og Herning ivrige efter endnu engang at stjæle tre point fra ÅFK.

Og Herning-damerne lagde også ud med et hårdt pres, der allerede efter 1:18 gav pote. Et uheldig boldtab foran mål gav en fuldstændig fri chance, som blev udnyttet prompte til stillingen 0-1. Herning forsatte med at ligge et højt pres, og ÅFK kæmpede for at finde flow spillet.

Alligevel blev der hurtigt lighed i stillingen igen efter, at Liena på fornem vis fik sendt bolden i mål efter knap fire minutter. Kampen blev ved med at bølge frem og tilbage, og tre minutter senere kunne Herning igen bringe sig foran. Dog kun for en kort stund, for i minuttet senere kunne kaptajn Quist sende en perle ind i det lille felt, som Hjarbæk resolut sendte i nettet bag Herning-keeperen.

Det begyndte stille og roligt at komme lidt mere flow i det århusianske spil, og midtvejs i første periode kunne ÅFK for første gang i kampen bringe sig foran efter endnu en scoring af en velspillende Liena, som virkelig var på dupperne i dagens kamp.

Kort tid herefter blev VP sendt til afkøling i to minutter og ÅFK måtte sende undertal på banen. Der var heldigvis ikke noget at komme efter, og stillingen således uændret da de to minutter var gået.

ÅFK forsatte med at presse på samtidig med, at Herning hele tiden lå og lurede på kontraen. Det var tydeligt, at der for begge hold var meget på spil, og der blev gået til den i alle nærkampe. Med under to minutter tilbage af 1. periode fik Herning sin første udvisning for ukorrekt slag. PP blev sendt på banen, men efter et halvt minut fik en Herningsspiller sendt sin stav lige i øjet på Nico, og blev herefter sendt ud og køle af i fem minutter for farligt spil. 1. periode løb ud uden yderligere mål eller udvisninger.

2. periode startede med en 5 mod 3 for ÅFK og efter blot 19 sekunder kombinerede PP sig til en flot scoring fra Nico med assist fra Thaarup. Herning kunne sende én mand tilbage på banen, mens PP forsat trykkede på. 2,5 minutter inde i overtallet kunne Nico endnu engang sende bolden i mål. Denne gang efter en flot assist af Gis.

Herning fik dog revancheret endnu engang efter en omgang sløset forsvarsspil, og stillingen var nu 5-3 efter fem minutters spil i 2. periode.

Heldigvis var det ikke sidste gang vi fik sendt det enormt effektive PP på banen, så da Herning fik endnu en udvisning for ukorrekt slag efter syv minutter, så sørgede Thaarup for at udbygge føringen igen med god assistance fra Gis.

Desværre var det heller ikke sidste gang vi selv måtte sende undertal på banen. Efter 17 minutters spil blev Liena sendt ud og køle af efter en omgang hårdt spil ved banden. Det udnyttede Herning til at sende bolden i mål til stillingen 6-4. Herning sluttede perioden af med endnu en udvisning, men denne gang fik vi ikke udnyttet overtallet til at lave mål.

I tredje periode blev der lavet lidt om i kæderne og den knivskarpe duo Nico og Stinne var igen på toppen sammen. Midtvejs i perioden kombinerede de to sig endnu engang frem til en scoring. Sidste scoring faldt godt tre minutter senere. Dommerne kaldte et selvmål, men vi ved godt, at det egentlig var den unge og beskedne Scott, der lagde sidste stav på den bold, og dermed scorede for 2. kamp i træk.

Inden denne utroligt lange kamp blev fløjtet af, så blev VP endnu engang sendt på bænken på modsatte side af holdet. Denne gang for ukorrekt skub efter en situation, hvor hun blive trukket med Herningspilleren ned. Så det var en tydeligt frustreret VP, der måtte tage turen over i udvisningsområdet. Heldigvis lykkedes det ikke Herning at udnytte overtallet, og kampen sluttede således 8-4

Kampens spiller gik meget velfortjent til Liena, der med to gode kasser og masser fight virkelig satte sit præg på kampen.

Efter kampen blev der endnu engang sunget fødselsdagsdang for, Maria Holm, foranlediget af storesøster Holm, som spiller for Herning.

Point:
Nico: 2+1
Liena: 2+0
Gis: 0+2
Hjarbæk: 1+0
Thaarup: 1+1
Stinne: 1+0
Quist: 0+1
Holm: 0+1
(Scott: 1+0)