Hæderligt 0-2-nederlag af 1.herrerne.

Onsdag aften var ÅFS1 på besøg i Hasselager til sæsonens første træningskamp mod sidste års bronzevindere fra TAAF. Hidtil i sæsonen har ÅFS koncentreret sig om forsvaret og fokus til dagens kamp var således lagt på samme. Initiativ og opspil blev kampen igennem overladt til TAAF mens ÅFS lagde vægt på en kompakt defensiv og forsøgte at leve på kontra.
Kampen igennem lykkedes den defensive taktik til fulde. TAAF havde mange afslutninger udefra men ikke meget mere end et par gange formåede de for alvor at blive farlige tæt under mål. Desværre førte begge chancer til scoring. I den anden ende havde ÅFS flere nærgående forsøg men formåede desværre aldrig at skubbe bolden de sidste centimeter over stregen.
Alt i alt en fin sæsondebut for et urutineret og uprøvet århusiansk mandskab.

Skriv et svar