Hæderligt nederlag til 2. damer.
AaB floorball lagde søndag hal til 2. damernes opgør. De ubesejrede nordjyder lagde ud med et godt pres og fik sat to scoringer på lystavlen i første periode. På et af Mette Millings efterhånden klassiske kontraløb kom ÅFS ind i kampen, og kunne gå fra første periode bag ud med et enkelt mål.
Asbjørn måtte råbe lidt højt i første pause for at få gejst frem på det lidt sovende Århus hold. Det gode spil fra sidste weekend skulle findes frem.
Anden periode blev ÅFS stadig presset langt ned i forsvaret, og stort set alle chancer var på kontra. Igen lykkedes det to gange AaB-pigerne at snyde det århusianske forsvar. Den ene gang i overtal, mens Berit måtte sidde to minutter ude efter en lidt voldsom tackling. Men på et frislag sørgede Rebecca for, at også anden periode kun ”endte” 2-1 til nordjyderne.
Klar til tredje periode med mere gejst og 4-2 på måltavlen. Og sådan endte kampen. Rebecca fik to minutter ude, men undertalskæden gjorde et godt stykke arbejde sammen med Marianne i målet. Og til vores held fik AaB ikke ram på en eneste af de løse bolde foran målet.
Angrebsspillet kom aldrig rigtig til at køre for ÅFS-damerne, og det tog for lang tid inden gejsten indfandt sig på Århus holdet. Men det var en god fornemmelse at forlade Ålborg uden at have bøllebank med hjem i bagagen.