Hajerne bed fra sig

I dag var det Hajerne fra Esbjergs tur til at komme til TST for at spille lidt. Trods en overbevisende sejer på 15-0 sidst vi mødte hajerne i pokalturneringen, skulle det vise sig ikke at blive så let igen. Hajerne gav os kamp til stregen, og Anne Brun stod godt i målet – desværre – og efter en 1. Periode uden mål, skulle Esbjerg være de første til at score. Først 30 min. inde i kampen fik vi endelig hul på bylden, og Di Nardo fejrede sin lækre scoring med en lille svingom med Julie. Liana lavede efterfølgende en lille sniger og snurrede bolden rundt om målet og ind på første stolpe, meget snedigt.

Den sidste periode var langt mere målrig, og derfor kniber det nu også med hukommelsen. Husker dog, at Thea med sin charme fik målet, som egentligt var selvmål. Her efter kan jeg i kampprotokollen se, at Di Nardo og Julie scorede nogle mål, og jeg er sikker på, at de var meget, meget flotte. Men selvom det blev en sejr på 7-1, var det en hård kamp, hvor der blev kæmpet og spillet hårdt. Så hårdt, at der blev givet hele 7 udvisninger i løbet af kampen. En intens og spændende kamp, hvor Yessika havde en storslået redning af et straffe, som jeg takker mange gange for. Så Tak, Yessika!! 

Så selvom det blev en del mere tæt end sidst, kan vi være godt være tilfredse med dagens præstation, for Esbjerg gik til den, må man sige. Og nogle valgte så også at fejre sejren med en lille portion KebabMix til synet af de lækre 3. Herre.     

Skriv et svar