Han hedder Hassing og er kun 45 år gammel…

Med to scoringer på slæbeskud lige så tørre som hans knogler, var den levende legende i ÅFS Peter Hassing en toneangivende spiller i onsdagens sejr på 8-5 over Sunds.
Point for ÅFS2 aka Loko.
Hassing 2+1
Sune Schack 2+1
William Ehmsen 2+2
Jesper Bertelsen 1+3
Jakob Skjerning 1+0

Holing Centret i Herning var vidne til et drama i kampen mellem to af rækken formodet bedste hold. Masser af mål, udvisninger, usportslig optræden, rødt kort og fejende, flot floorball.
Loko var klar til kamp minus fem minutter før tid, men Sunds var så venlige at vente på os. Det betød meget lidt opvarmning, men det er alligevel en disciplin som før i tiden kun har skadet holdets spil.
1. periode bød på en 2-1 føring til ÅFS på to powerplay mål. Straks i starten af 2. periode fik Jesper Bertelsen en udvisning og det udnyttede Sunds til en kasse til 2-2. Kenned på kassen leverede i denne fase af kampen den ene redning efter den anden og stod igen strålende. Max to af målene kan lægges ham til last (Efter eget udsagn). Perioden sluttede med endnu en kasse til hvert hold, så stillingen inden den 3. periode, hvor alting gik amok var 3-3. Målet af ÅFS signeret en trademark baghånd af WE.
Sune Shack slog afterburneren til i form af en rungende brandskid i den totale stilhed lige inden face off til starten af tredje periode. Så kørte toget. Sunds blev ramt af en sværm ag mildest talt idiotiske udvisninger inden Mads Skytte løb efter en Sunds spiller og råbte: ”Den hopper, den hopper!” 2+10 takserede dommer Kaj Jensen denne til. I øvrigt gjorde de en fin indsats altså dommerne, ikke Mads Skytte og hans usynlige venner. Kort efter Loko havde sikret sejren ved scoringen til 7-3 brændte sikringerne i Sune Schacks hoved over. Først lavede han to pragtmål på backdriblinger og derefter skud. Derefter crosscheckede han en Sunds spiller i ryggen to gange. To gange fordi han ikke kunne ramme første gang… Korrekt rødt kort dømt af dommerne.
Fremhæves på en mere positiv måde skal Skjerning og Storr som ansporet af 1. holdstræners Lars Erik Bartels meget sårende bemærkning om at de ikke ligefrem var fjerbolde på en floorballbane i kampen mod Fredericia, begge havde tabt 5 kilo, så de var kampfit i dagens anledning. De leverede i samspil med Asbjørn super fight.
Alt i alt en god sejr, men med rum for forbedring.

Skriv et svar