Herre 1 slog Odense i dramatisk kamp

I midten af 1.division vest udspilles en tæt kamp om 3. pladsen mellem ÅFS og dagens gæster fra Odense. Så selvom begge hold har forpasset chancen for både op- og nedrykning, spillede de lørdag en hård og tæt kamp, som ÅFS vandt.

Især 2. periode blev en intens affære med mange udvisninger, og derfor meget rodet spil. Gennem powerplay med flydende spil, og en meget disciplineret indsats i boxplay, kunne ÅFS gå til pause med en føring på 4-1.

Føringen var det perfekte udgangspunkt for 3. periode, da det tillod ÅFS at spille på deres store force, nemlig afventende forsvarsspil. ÅFS holdt stand hvad enten fordelingen af spillere var 5-5, 5-4, 4-4 etc., og kunne ved slutføjt fejrer en flot 5-1 sejr.

5 minutter før tid bød kampen på et yderst sjældent syn – Odenses Lasse Hørbye blev tildelt matchstraf 1, tilsyneladende for protester over en tilsvarende udvisning til en ÅFS spiller! ÅFS spilleren var først blevet tildelt 2+10, og da han fra straffeboksen, efter forspørgsel, assisterede sekretariatet  med afmålingen af denne, fik han endnu en 2+10, og endte således på en matchstraf. Efter en kamp med flere uenigheder mellem spillere og dommere, blev det åbenbart for meget for Lasse Hørbye, som så bort fra klubfarver og protesterede over den besynderlige udvisning til ÅFS spilleren.

Om kampen udtaler ÅFS’ anfører Lars Erik Bartels:

”Det var en rigtigt flot sejr idag, især i  forsvaret blev der kæmpet stenhårdt og ikke givet mange chancer væk. Mit  klareste minde fra dagens kamp bliver dog nok alligevel Lasse Hørbyes  sympatimatchstraf da han under kampens groteske afslutning ærligt  viderebragte spillernes oplevelse af dommerpræstationen til dommerparret.  Det burde sådan set nomineres til årets fairplaypris!”

Kampens ÅFS’er blev Walid Abul Foul der qua sit enorme løbepensum og giftige afslutninger udgjorde en konstant trussel imod fynboernes mål.

ÅFS’ere på kampprotekollen:

Point:

Walid Abul Foul: 2+1

Jeppe Justensen: 2+1

Lars Erik Bartels: 1+2

 

Straf:

Lars Erik Bartes:  1 x 2 min., 1 x 2+10 min., 1 x M1

Carsten Nystrup: 2 x 2 min.

Thomas Nielsen: 2 x 2 min.

Walid Abul Foul: 1 x 2 min.

Skriv et svar