Herrefight gav det ene point

Med adskillige afbud var det et svækket ÅFS-hold der lørdag drog til Esbjerg for spille “top”-kamp i 1.division. Esbjerg kunne med en sejr sikre sig 2.pladsen og play-off kampe i april men ÅFS havde ikke til sinds at give sig uden kamp.

1.periode begyndte med ÅFS i teten og holdet fik flere gange spillet sig frem til store chancer. Benny Johansen og Jan Rise var i særdeleshed giftige mens kæden med Gram, Mini og dagens comeback Magnus holdt Esbjergs bedste kæde i meget kort snor. Derfor var det ikke ufortjent at ÅFS efter 12 minutter ved Christian Gram kunne bringe sig foran på et af dagens mange powerplay. Desværre kunne Esbjerg kort efter på deres første reele chance gøre det til 1-1. ÅFS sluttede perioden 2 mand i undertal men overlevede med nød og næppe.

I 2.periode begyndte udeholdet igen bedst. Esbjerg kom ikke frem til chancer og de 3 velspillende Århus-backer Markus, Peter og Johan blev flere gange spillet op til store chancer. Samtidig ramte en byge udvisninger hjemmeholdet og en scoring lå i luften. Uheldigvis faldt den i ÅFS' ende da Stefan Møller med en flot solopræstation kunne gøre det til 2-1. Herefter satte Esbjerg sig på spillet og usikkerheden bredte sig hos udeholdet. Heldigvis blev ÅFS i periodens slutning tildelt et klokkeklart straffe som træner Lars Erik Bartels sikkert omsatte til udligning 2-2.

I 3.periode var begge holds kræfter så småt brugt op. Der blev ikke spillet meget floorball og flere Esbjerg-udvisninger gjorde at perioden forløb ret kaotisk. I undertal kunne Jesper Hammer gøre det til 3-2 inden Magnus Møberg kort efter kunne udligne på et fint trækskud. Perioden ud bølgede spillet frem og tilbage. Esbjerg spillede sig frem til de største chancer men dagens bedste ÅFS'er Jelle van de Mosselaar havde en god dag i målet. Kampen endte 3-3 til stor tilfredshed af en flok trætte ÅFS'ere.

Kampen blev i øvrigt krydret med en flot dommerpræstation ef Erik og Kaj Jensen. De så ikke alt men igen må man spørge sig selv om det er dommernes ansvar at se svinestreger eller det er spillernes ansvar at lade være med at begå dem bag dommernes ryg. Svaret er åbenbart!

Forud venter en tiltrængt julepause inden et spændende forår der forhåbentligt fører til play-off kampe om den 6. og sidste plads i ligaen.

Skriv et svar