Herrefight i damekamp i Herning

Vi var en kende amputerede da Lise er ude pga. anklen, Skov sidder fortsat over efter sit næsebrækkende skistyrt, Nana måtte prioritere at sove efter ca en milliard nattevagter og en heftig gang influenza, og Daisy måtte se sig nødsaget til at tage på ferie.

Thea Thukjær gjorde sin debut i denne Herningkamp, og hvilken debut det skulle blive… Borlette Bøving har desuden set lyset, og har igen indfundet sig på det rigtige damehold (ikke dermed et ondt ord om vores seje 1. damer, men vi ved jo godt at det er bedst hos os – Se bare Line Kvartborgs fantastiske efter-kamps-buffet fulgt op af lækker gulerodskage fra Maria Reinholdt! Selvsamme buffet kunne (burde?) måske få nogen til at ryste i bukserne over de forventninger vi efterhånden har til den kage HAN skylder! – Og ja, Carsten Nystrup, det er dig!)

Nå, men tilbage til kampen. Vi fik lagt godt fra start da Liena Krastina efter bare små 4 minutter fik løbet bolden i mål. Hun er tilsyneladende total klar efter sin ankelskade. Et minuts tid senere får Herning dog listet bolden forbi Rytter, på en lidt tilfældig, men ikke desto mindre, gyldig måde. Herning lagde ikke just fra start i højt tempo, og deres opspillet bestod udelukkende af udkast fra deres keeper og et par contraforsøg. Udkastene var ret forudsigelige og vi kunne høste jævnt mange bolde på den front. Desværre førte ingen af disse til mål. Liena får listet bolden i mål igen, assisteret af Pia Tolstrup.

I denne periode går det desuden op for os, at dommerpræstationen er en kende tvivlsom. Af ukendte årsager dømmes der for mange spillere på banen, og vi må i undertal. (Efter kampen afklarer Pasgaard med dommerne, at der vist havde været forvirring pga. et givet håndtegn fra den ene dommer… Måske. Ingen ved det vist!) Uanset kører det ganske godt for os i undertalssituationen. Bolden befinder sig i blå stave i en betydelig del af de to minutter, og Herning formår ikke at få udnyttet deres overtal. Første perioder slutter således med en føring.

Anden periode fortsætter, efter en lille intermezzo grundet tvivl om hvilken dommerfløjte der tilhører hvem, i samme stil. Der er masser af plads foran mål, og der løbes godt af vores wings. Nogen vil måske mene, at det var en kende forvirrende, da Fie Carlsson og Karen Davidsen Poulsen for alvor fik trukket nogle Herningspillerede rundt i manegen. Uanset hvad bar det frugt, da de stakkels Herning-backs fulgte trop i løbene og derved skabte plads til et løb og en flot afslutning fra Henriette Pasgaard som bragte os yderligere foran. Fie Carlsson formåede at gøre forvirringen total for de selvsamme backs, da hun ikke kunne modstå fristelsen for at korrigere deres opfattelse af hvilket nummer hun havde. Hun fik herfor en pæn undskyldning. Hvem siger, at Herning er nogle bisser på banen?

I tredje periode forsøger Herning at lægge (højere) pres. Vores backs, som ellers havde fået lov at spille helt frit, måtte derfor arbejde lidt mere. Returløbet måtte derfor også lige oppes lidt, hvilket det da også blev, men desværre først efter et mål fra Herning. Det mærkes tydeligt, at Herning går mere aggressivt til værks nu, og det der “bisset” der har været talt om og oplevet tidligere, begyndte at vise sit sure fjæs. Det bar dog ikke frugt, og kampen sluttede med en herlig sejr. 2-3. Hep hey.

Maria Reinholdt må også nævnes igen i dette referat. Det er tydeligt, at hun går meget op i spillet og virkelig kæmper. Man får indtrykket af, at hun virkelig identificerer sig med bolden, hvilket så eftertrykkeligt blev bekræftet, da hun kaster sig selv ind over Hernings keeper og roder lidt rundt i netmaskerne. Hun kommer dog hurtigt til sig selv igen og kæmper videre. Dette mål, flot som det ellers var, talte desværre ikke.

Thea Thukjær spillede back med Pia Tolstrup som makker, hvilket hun gjorde særdeles fremragende. Hun blev derfor meget velfortjent kampens spiller.

Resultat: 2-3

Kampfakta:
Liena Krastina  2+0
Henriette Pasgaard Bertelsen  1+0  
Pia Tolstrup  0+1
Stinne Frederiksen  2 min

Skriv et svar