Hjemmepremiere og første sejr for ligadamerne

I lørdags spillede dame 1. sig endelig til sin første sejr denne sæson mod AaB, hvilket passede meget fint sammen med første kamp på hjemmebane, stort publikum og gæster fra Sverige.

Kampen startede hårdt og tæt lige som den plejer mod Aab, og den første scoring kommer efter 11 minutter fra Nicoline Pihl, der skyder en returbold ind efter en lang aktion nede i AaB’s zone. Men selvom ÅFK er det boldførende hold, lykkes AaB score to gange på to minutter efter en lang bold og et flot skud op i nettaget.

Inden første periode ender, scorer først Anne Sofie Thaarup til 2-2 og dernæst Julie Perto til 3-2, der nok kan vinde konkurrencen i det flotteste mål denne sæson, eftersom hun dribler gennem 3 AaB-spillere og trækker den hårdt op i krydset.

Anden periode starter med en 2 minutters udvisning til Julie Perto. Men selvom ÅFK klarer sig igennem BP efter et stærkt arbejde i 2 min, scorer Aab lige efter ÅFK får alle mand ind på banen igen. ÅFK får to powerplays tæt efter hinanden, men får ikke rigtigt noget spil i gang og lykkes ikke udnytte fire minutter i overtal.

Stjernen i den sidste halvdel af anden periode bliver Yessika Buchhave, som redder to friløbere og lukker ÅFK’s mål totalt for udebaneholdet.

Tredje periode er tæt og begge hold har mange chancer, men den eneste der lykkes at score er Anne Sofie Thaarup med kun to minutter tilbage af kampen. AaB tager timeout efter scoringen, og trækker målmanden, men ÅFK’s piger viser god moral og arbejder for hinanden. AaB lykkes ikke at udligne, så kampen ender 4-3, hvilket bliver dame 1’s første sejr denne sæson!

Kampens spiller bliver Anne Sofie Thaarup, der er stjernen i forsvaret og scorer det afgørende mål!

Point fra kampen:
Anne Sofie Thaarup 2+0
Nicoline Pihl 1+0
Julie Perto 1+0
Stinne Jørgensen 0+1
Filippa Granlund 0+1
Kristine Møller Sørensen 0+1