Igen point til 2. damer.

Søndag tog 2. damer imod rækkens bundhold fra Vissenbjerg. Med to fulde kæder var der forhåbninger om sæsonens 2. sejr men helt så nemt skulle det ikke blive.
I 1. periode havde ÅFS2 klart mest spil og også flest chancer men Vissenbjerg havde flere gode og gennemspillede angreb. To gode keepere og stor ineffektivitet foran mål betød dog at perioden endte 0-0.
I 2. periode startede Vissenbjerg bedst. De var klart mest agressive og defor var det fortjent at de efter et frislag kom foran 1-0. Dagens bedste ÅFS'er Kerstine Appun sørgede dog med 2 hurtige mål for at ÅFS kom tilbage på sporet.
I de sidste 20 minutter var ÅFS igen spilstyrrende. Det lykkedes desværre for Vissenbjerg at få udlignet på et kontrastød og på trods af flere store chancer lykkedes det ikke at hente den ellers fortjente sejr.
Uafgjort var tilfredstillende. Alle spillere har efterhånden forstået og praktiserer de grundlæggende ting i spilsystemet og når chancerne bliver udnyttet er der stensikkert flere point i vente.
Tak til dagens to dommere som gjorde en fin figur på en dag hvor den største udfordringer var en overdrevent engageret og ikke altid upartisk Vissenbjerg-tilhænger;-)

Skriv et svar