Imponerende skæg supplerer sidste års succestrænere

Mange måneders trænerkabale er endelig ved at gå op, og Århus Floorball Klub TST kan nu stolt præsentere de trænere, som i sæsonen 2018/19 skal stå i spidsen for klubbens 2. herre.

Sidste sæson var en stor succes for holdet, hvor spillerbasen var konstant stigende, og holdet blev ved med at imponere på banen. Derfor er det en stor glæde, at Peter Lund Ovesen har valgt at fortsætte som træner i den kommende sæson. I år bliver det i samarbejde med Esbern Mørck, som også tidligere har været træner i ÅFK og bærer rundt på et ualmindeligt imponerende skæg, samt utrættelige og uundværlige Jacob Lykke som holdleder.

Der skal lyde et stort held og lykke til alle tre og hele holdet. Vi ser frem til at følge jer gennem endnu en fantastisk sæson.

Læs også:
– Stærk 1. dametrio indtager trænerbænken 
– De første herretrænere er på plads