Invitation til ungdomsafslutning for U11 og U13

Kære forældre. Nu har i været så gode til at vaske tøj for os, køre os til kampe, sidde ved dommerbord og heppet ivrigt når vi har spillet. Nogle af jer har endda overnattet med os til Landsstævnet, hvilket er en kæmpe bedrift i sig selv. NU er det JERES tur til at svinge staven!

Lørdag d. 26. Maj kl 9:00-13:00 afholder vi fælles afslutning for ÅFK U11 & U13 i TST.

Pris: 50kr pr hoved (inkl. spisning)

Her vil vi hjertens gerne have jer med til at spille også!

Formatet bliver FORÆLDRE mod BØRN, så I får rig mulighed for at vise ungerne hvordan spillet egentlig skal spilles. Alt I skal gøre er, at tage jeres børn med og huske idrætstøj og –sko til jer alle og så bringer vi jer stave.

Der bliver spillet på lille bane, hvor man skiftes til at spille børn mod voksne, og hygge sig med de lækre forplejninger på sidelinjen mens man hepper på de andre.

På dagen kommer der til at være masser af forsyninger i form af vand og sodavand, frugt, kaffe og meget mere. Hvis man selv har lyst til at noget lækkert med skal man være velkommen til dette også.

Når vi har spillet færdig og både børn og forældre har fået pusten igen, går vi op til cafeteriaet hvor der bla. vil være pizza! Her vil årets kåringer på de to hold også løbe af stablen.

Vi håber på at se jer alle til en rigtig fed dag. Så hvis I VOKSNE har modet på det, så håber vi på at I tør tage kampen op mod ungerne.

Tilmelding sker ved afkrydsning af tilmeldingssedlen, som gives til din træner.

DOWNLOAD TILMELDINGSSEDLEN HER