Julen er indtruffet på 2. herre

Weekendens kamp for 2. holdet stod mod et rutineret Esbjerg hold og efter 9-3 nederlaget i Esbjerg, var der lagt op til revanche på hjemmebane.

Det taktiske oplæg var at få Esbjerg ud at løbe, da det var vores styrke i forhold til det oldboys hold vi skulle spille mod.

Men det kom egentlig aldrig til at lykkes, da største del af spillerne kom til kampstart med kæmpe julebranderter.
Man må erkende at det er årstiden for sådanne løjer, og det kom da også til at koste en del mål imod os, da vi var gode til at dele julegaver ud til Esbjerg holdet.

Først i sidste periode, hvor folk var begyndt at blive klare i hovedet, fik vi presset Esbjergs gamle stænger til at komme ud og løbe. Det gav et perioderesultat på 2-2, som vi sagtens kunne have vundet.

Kampen endte med et nederlag på 11-4, som var fuldt fortjent, da vi i var alt for stillestående, så de gamle ræve fik mulighed for at spille den rundt i små trekanter, hvilket de var rigtig gode til.

Et lidt træls resultat efter den gode kamp mod Sunds

Skriv et svar