Kampreferat ÅFK – Frederikshavn Blackhawks

Stemningen fra træningen var taget med til kampen, hvor alle mødte op med højt humør, og med Walid forsinket (som sædvanligt). På trods af højt humør var alle alligevel fokuserede på dagens kamp, hvor man var klar mod et velspillende Blackhawkshold, der ligesom ÅFK havde været ude i forlænget spilletid mod Esbjerg, dog med nederlag til følge.

Op til kampen var der megen snak om en revanche for sidste hjemmebanekamps nederlag til Hjørring. Det var der især én nytilkommen spiller der var klar på, da Peter Meldgaard efter en velkendt solotur sætter bolden ind efter 2 minutter og 17 sekunder. Jubel og ekstase breder sig blandt 1. herrerne. Det samme skete igen 8 minutter efter, hvor ÅFK 1. herres yndlingsdarling, Jon Olsson, prikker bolden over målstregen efter godt forarbejde fra Thor(bjørn) Zethsen. Desværre når Blackhawks at reducere til 2-1 inden pausen, men det er med optimisme at 1. herrerne går til pause.

2. Periode starter knap så godt for ÅFK, da Blackhawks udligner til 2-2 efter 7 minutters spil ved en standardsituation. Om det var den rystende udligning, der fik ÅFK-holdet til at komme bagud med hele 4-2 skal ikke kunne siges. Med et lækkert powerplaymål reducerer Walid Khaled dog til 3-4 inden 3. Periode.

Holdet får en god snak med den rutinerede træner, Jesper Bertelsen, men alligevel når de ikke at få det store ud af 3. periode, der bar præg af meget ÅFK-spil mod et solidt Blackhawksforsvar, der spillede en rigtig god kamp. Kampen ender med cifrene 3-6 i Blackhawks favør, hvor ÅFK igen må konstatere, at et ringe opmøde til træning resulterer i nederlag.

Selvom det blev til et nederlag kårer 1. herrerne altid kampens spiller, hvor ÅFK’s favoritjunior, Nicklas Perto, der med 3 stemmer måtte se sig knebent slået af hans lettiske holdkammerat Martins Bekeris, som fik 6 stemmer. Fordi Martins blev kampens spiller kommer følgende udtalelse om ham på engelsk: “Martins played, as usual, a very good match today. His unique technique and physical supremacy really came to show in this match. At least my old memory remembers a lot of great actions from this match. Even though he “had to take” two stupid minutes in the penalty box, Martins really was game changing today, which we of course know he will continue to be. Great work Martins, keep it up”.

//Nicklas Perto

Resultat: 3-6

Point- og straffordeling:
Peter Meldgaard: 1+0
Jon Olsson: 1+0
Thorbjørn Zethsen: 0+1
Walid Khaled Aboul-foul: 1+0, 1 x 2 min.
Martins Bekeris: 0+1, 1 x 2 min.

Skriv et svar