Kan “gode takter” stadig bruges?

Søndag d. 22. afsluttede ÅFS3 sæsonen med en hjemmekamp mod Bjerre. Generelt har sæsonen været præget af en række store nederlag til hold, der er et niveau bedre end 3.-holdet, men i det seneste møde med Bjerre lykkedes det at hente den hidtil eneste sejr hjem. Nu skulle holdet vise, at sejren ikke var en enlig svale.

Det stod på forhånd klart, at det ikke skulle blive nogen let kamp. Bjerre har ryggen mod muren og skulle hente en sejr hjem i søndagens kamp for fortsat at være med i kampen om oprykning. Der ville altså ikke blive givet noget som helst ved døren af de solide kænguruer.

Et blik på 3.-holdets spillerstatistik afslører, at der har været en hel del forskellige spillere på holdet. Dette har sat sit tydelige præg på holdet, som aldrig helt er blevet den sammenspillede enhed, som man kunne håbe på. Til gengæld har holdet demonstreret, at det fighter til det sidste.

Og fightet, det blev der. Lige fra chokstarten, hvor den dynamiske duo Brian og Casper efter et minut bragte holdet i front til Rise efter et par forsøg fik reduceret til 4-12 1½ minut før tid. I lange perioder styrede ÅFS faktisk kampen, men en kamp består desværre af tre gange tyve minutter, og ikke bare lange perioder, hvilket slutresultatet understreger.

Første periode var præget af en del usikkerhed, hvor folk (herunder tre velspillende debutanter) skulle finde sig til rette på banen, flere på uvante pladser. Dette betød, at Bjerre efter 6½ minut fuldt fortjent havde bragt sig foran 1-3. Derefter kom der stille og roligt styr på begivenhederne, og det blev til nogle pæne chancer til hjemmeholdet, men helt ind kom bolden ikke.

I 2. periode fortsatte vi, hvor vi slap. Der var generelt styr på begivenhederne, og med lidt mere held/skarphed kunne det snildt være blevet til et par mål i denne periode. I stedet nappede holdet sig en kollektiv power-nap og lod Bjerre score tre gange på 26 sekunder. Ikke særligt smart, men primært en konsekvens af, at holdet er så afhængig af fight og hårdt arbejde. Når først vi falder ned på hælene kan det gå grueligt galt. Ok, det tredje mål var lidt mystisk med en misforståelse, en tabt bold og en knivspids sort uheld. Men det ændrer vel i bund og grund intet.

Men der kom styr over kampen igen i tredje periode, dels fordi vi efterhånden var ved at have spillet os ind i kampen, dels fordi Bjerre var ved at være trætte. Bl.a. blev det til et glimrende debutant-mål til Jesper Askov – på en debutant-assist af Andreas, et solo-mål (ok, måske assisteret af Kristian Lange) af Marco, som tog sig en længere løbetur fra egen banehalvdel, og sidst men ikke mindst det mål, som Rise havde lovet at lave.

Som antydet i overskriften hælder jeg mod samme undskyldning, som jeg har brugt så ofte før: “Ok, vi tabte, men der var mange gode takter, og når vi engang bliver spillet sammen får vi et rigtigt godt hold.” For det får vi jo – men eftersom sæsonen er slut er det måske ved at være for sent.

Nå, nok om det. Tak til alle de (mange) spillere, som har haft lyst til at spille med på 3.-holdet i denne sæson – og tak til Bo, som styrede tropperne ude fra bænken i dagens anledning. De næste måneder kommer der en række træningskampe. Vi har stadig en kamp til gode mod pigerne, og derudover arbejdes der på en kamp mod bl.a. Fredericia. Bare vent – før eller siden bliver vi rigtigt gode!

Skriv et svar