Kniven på struben.

Skærtorsdag kl. 15.00 danner Århus Firma Sport rammen om årets sidste hjemme-kamp for Århus FS, når eliteherrerne får besøg af Odense FC i kvalifikationsspillet til elitedivisionen.

Eliteherrerne er presset til sejre i de sidste to kampe, hvis det skal blive til en plads i næste års elitedivision med kun seks hold.

I weekenden vandt Brønderslev ude over netop Odense med 8-5, hvilket betyder at stillingen er:

1. Brønderslev Hotshots FC: 3 kampe – 6 pts
2. Århus FS: 2 kampe – 3 pts
3. Odense FC: 3 kampe – 0 pts.

Siden nederlaget til Brønderslev på 5-8 hjemme forrige weekend, har holdet eksperimenteret med nye kædekonstellationer, og det bliver spændende at se, om disse vil blive brugt mod Odense FC.

ÅFS må anses som klare favoritter via udesejren på hele 12-3 i det modsatte op-gør, men fynboerne har et hold med spændende udenlandske spillere i spidsen, så opgaven skal tages meget alvorligt, hvis ikke det skal blive til en grim overraskelse, der kan afslutte sæsonen før planlagt.

Mød op og giv holdet den støtte, der skal til for, at der kan være dækket op til en knald-eller-fald kamp i Brønderslev Hallen d. 17. april.

Skriv et svar