Koncentreret indsats gav storsejr

 Kampen var kun 24 sekunder gammel da Stine Lausten “trampede ind” og satte sit første mål af aftenens i alt 5. Derefter var det total ÅFS-dominans og kun et spørgsmål om sejrens størrelse. 1-periode endte 7-0 til ÅFS og især Tine Nielsen leverede spil af høj klasse med flere mål og assist.

I 2.periode fortsatte toget og skuddene pev om Brønderslevmålet, desværre ikke med samme skarphed som i 1.periode. Selvom ÅFS også formåede at lave 7 mål i denne periode var det alt for lidt i forhold til antal afslutninger. I den anden ende formåede Brønderslev også at komme på tavlen efter et fint angreb. 1-14 efter 2.periode.

ÅFS øgede tempoet en smule i 3.periode og havde samtidig større fokus på at ramme kassen. ÅFS formåede derfor at score 10 gange og alle kom på protokollen med mål eller assist. Især Henriette Gams første mål siden 2008 bragte begejstring på bænken. Til slut i kampen fik ÅFS lov til at afprøve lidt 6 mod 5 hvilket resulterede i 3 hurtige scoringer.

Kampen endte således 24-1. Positivt at ÅFS formåede at holde fokus selvom det kan være svært når der er så meget plads. Positivt at alle markspillere formåede at lave point, især Gis (3+5), Stine (5+2) og Tine (3+3) tog for sig af retterne. Positivt at det ikke blev til alvorlige skader. Positivt at man efter veludført arbejde allerede var i seng lidt i 12.

Skriv et svar