Kort og Godt – First edition

Som noget nyt vil undertegnede efter hvert bestyrelsesmøde sammenfatte et ”Kort og Godt” – referat. Formålet er, at resten af klubben kan få et kortfattet overblik over, hvad der rør sig i bestyrelsen. Jeg håber, at alle vil tage godt imod det nye tiltag – forslag til ændringer er naturligvis meget velkomne.

Da dette er det første af sin slags, bliver det ret langt og følger op på det seneste halve år i ÅFS Floorball.

  • – Majbritt Jacobsen har valgt at udtræde af bestyrelsen. Majbritt har siddet i bestyrelsen i godt 2 år og har været drivkraften bag mange projekter. Det største har uden tvivl været MBC 2007, som Majbritt navigerede os fejlfrit igennem. Resten af bestyrelsen vil gerne sige tak for et godt samarbejde og det store stykke arbejde, du har lagt i foreningen. Majbritt har det seneste halve år haft ansvar for økonomien – i særdeleshed kontingentopkrævningen.
  • – Bestyrelsen har i løbet af de seneste måneder fået tilgang af Jan Rise og Henriette. Henriette har påtaget sig at styre økonomien og vil starte sit virke i løbet af foråret.
  • – Cecilia Garibaldi Andersen er blevet træner for 3. herre. Cecilia deler tjansen med nuværende træner Casper Storr.
  • – Berit Madsen og Henriette Pasgaard er tiltrådt dameudvalget.
  • – Sponsor aftaler med Vest Jysk Bank og UMBRO er på plads. Aftalen med UMBRO medfører nye spillersæt til førsteholdene og skulle gerne løse det nuværende problem med tøjmangel.
  • – Kontingentopkrævningen har kørt nogenlunde i efteråret. Vi har dog stadig en del skyldnere. Det bør ikke være nødvendigt at fortælle, hvor vigtigt dette er for vores forening. Vi håber alle trænere og spillere vil tage ansvar for, at dette kommer til at køre optimalt i foråret.
  • – Foreberedelserne til næste sæson er i fuld gang. Det er dog for tidligt at melde noget ud om træningstiderne, men det kommer hurtigst muligt.

Til slut vil jeg lige gentage forårets mantra: MBC AFHOLDES 17.-20. APRIL. Tilmeldelse til Erik på lebartels@gmail.com . Det kan kun gå for langsomt og gælder alle – også dem der føler sig naturligt tilmeldte:)

// Anders Lovén, Formand ÅFS Floorball

Skriv et svar