Kort og Godt – maj 2008

Kort og Godt – maj 2008

Klubben afholdt søndag den 25. maj en firmaturning for Dansk Supermarked. Det var en god oplevelse for både deltagerene og klubben, og helt sikkert noget vi vil gøre igen. En stor tak til AB, Bartels, Gis, Walid, Stella og Lea som fandt tid til hjælpe med dette.

Op til næste sæson skal vi have trimmet vores depot. Derfor søger bestyrelsens gode idéer, som kan gøre dagligdagens brug af depotet lettere. Henriette Pasgaard er tovholder og forslag/tilbud om arbejdskraft sendes til hende på hp@aarhusfloorball.dk.

Sommertræningsprogrammet er ved at blive lavet, og kommer ud midt i juni. Evt. Idéer og forslag sendes til leb@aarhusfloorball.dk.

Klubben kommer igen til at arrangere skoleturneringer i efteråret. Dertil skal vi bruge en håndfuld frivillige. Vi kommer formentlig til at afvikle en 6-8 turninger i løbet af efteråret. De ligger om formiddagen på alle ugens hverdage. Vi er tidligere blevet belønnet med gavekort til sportsmaster, og jeg vil tro det fortsætter. Der kommer endnu en tilmeldingsrunde, når vi har datoerne for turningerne på plads. Men det ville være praktisk med en fornemmelse af, hvor mange der har mulighed for at hjælpe om formiddagen. Ikke-bindende melding sendes til formand@aarhusfloorball.dk.

Klubben søger stadig folk til at hjælpe med hjemmesiden. Opgaverne strækker sig fra det meget tekniske, og over til design og artikelskrivning, så der er brug for en bred vifte af kompetencer. Interesserede kan skrive til jr@aarhusfloorball.dk

Vi har fået bekræftet at vi har Frydenlundskolen næste sæson. Endvidere har vi fået tid på Ellekærskolen, samt flere timer i DGI-huset. Da vi stadig ikke har alle trænere på plads, er det dog for tidligt at udmelde noget om træningstider.

Egnsmesterskaberne bliver afholdt i VRI-hallernes nummer 3. Højst sandsynligt bliver årsmødet også der, der mangler dog lige en endelig bekræftigelse.
HUSK TILMEDLING TIL CASPER STORR PÅ CS@AARHUSFLOORBALL.DK – OGSÅ SELVOM MAN FØLER SIG SELVSKREVET!! Husk at der i tilmeldingen skal stå hvorfra man oprinder, samt om man deltager i både egnsmesterskaber og afslutningsfest.

Det nyligt aflyste visionsmøde bliver formentlig afholdt mandag den 16. eller onsdag den 18. juni. sæt kryds nu, den endelige melding kommer en af de nærmeste dage.

Skriv et svar