Landshold med succes – lokal østjyde bag

”VM var en helt fantastisk oplevelse – og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at afslutte min tid som landstræner. Jeg har nydt at være en del af en hel unik teamånd, der har været en stor årsag til vores sportslige succes. Vi har vist, at man kan komme rigtigt langt på vilje og fællesskab, når man står i tætte og afgørende situationer.

Vi viste hele vejen en mental styrke, når det var tæt. Først med tætte sejre over Polen og Slovakiet i den indledende gruppe. Dernæst i en vanvittig playoff-kamp mod værtsnationen, hvor vi slukkede deres drømme efter at vende 2-5 før sidste periode til en sejr i straffeslagskonkurrence. Det er en af de kampe, man virkelig kommer til at huske.

Kvartfinalen mod de senere verdensmestre Finland viste, at der stadig er et stor hul for Danmark op til de absolut bedste, men vi fik derefter lov til at afslutte VM med to fantastiske kampe mod Estland og Norge, hvor der skulle overtid til i begge – afsluttende med en ny straffeslagskonkurrence mod Norge.

Når alle marginalafgørelser tipper til vores fordel, så er det ikke udelukkende held – men også et spørgsmål om, at vi opsøgte muligheden for sejr – og jeg er rigtigt stolt over 5. pladsen ved dette VM. Resultatet betyder også, at vi nu er 5'er på verdensranglisten, hvilket har en meget stor betydning for sværhedsgraden i den kommende VM-kvalifikation, så jeg er meget, meget tilfreds.

Det man skal være bevidst om, at det er meget små marginaler, der afskiller holdene umiddelbart efter top 4 nationerne, så at vi som 12'er på verdensranglisten slår nummer 5, 6, 8 og 10 – udover nummer 14 og 16 – skal vi glædes rigtigt meget over, men samtidigt være bevidste om, at det nu er os, der bliver jagtet i den kommende periode.”

Andre med østjysk tilsknytning var på banen, og det afgørende mål i kampen om 5.pladsen blev med ”en ny” straffevariant sat i kassen af dræberbien Brian ”Wulle” Nielsen fra Skanderborg.

Også uden for banen var turen en stor dansk floorballsucces. Her ses et billede fra mødet med ambassadøren i Riga og formand for Floorball Danmark og tilmed nyvalgt bestyrelsesmedlem i IFF Central Board. Thorbjørn Ovedahl.

Århus Floorball Klub TST ønsker tillykke til alle!

Skriv et svar