Landsholdsnyt.

I december er der sket nogle ting på landsholdsfronten. Det hidtidige trænerteam for damelandsholdet cheftræner Jack Vest og assisterende træner Jeppe Hansen (ÅFS) har overtaget herrelandsholdet, de har fået tilgang i form af Jesper Thomsen (Frederikshavn) som assisterende træner. I deres sted er Mattias Wennbring (Hvidovre) blevet landstræner for damerne, der er endnu ikke fundet en assisterende træner.

ÅFS'ere på landsholdene.
Inden trænerrokeringen blev der udtaget en bruttotrup til damelandsholdet, det er uvist om den stadig er gældende, men under alle omstændigheder var der 6 ÅFS'ere med blandt de foretrukne: Astrid Christensen, Mette F. Jensen, Signe Sørensen, Mette Egeberg, Sigrid Paulsen og Anette Kjeldgaard.
På herrelandsholdet er ÅFS også repræsenteret, til regionalsamling den 17. januar er udtaget 2 ÅFS'ere: Anders Jensen, Henrik Engelsen, dertil er Christian Engelsen udtaget som reserve.
Tillykke til de 9 ÅFS'ere!

Skriv et svar