Lars Skytte – ny dametræner i ÅFK

ÅFK’s bedste damehold får ny cheftræner i form af den 29-årige Lars Skytte. Dermed bliver holdet ledet af en såvel erfaren som ambitiøs træner, der tidligere har trænet ÅFK’s bedste herrehold og senest har optrådt som assistenttræner for TÅF’s herreligahold i sidste sæson.

Ligaudvalgsmedlem Jens Ørhøj er glad for aftalen:

– Med aftalen med Mini er vi klar til at sætte jagten på DM-guld i gang. Sølvmedaljerne sidste sæson viste, at vi er meget tæt på at kunne bryde et ellers tungt frederikhavnsk domæne. De sidste 10 års guldmedaljer er landet i Frederikshavn, og selvom det virker som et højt og meget ambitiøst mål, så er det målet at gå hele vejen, og jeg er sikker på, at vi med Lars Skytte i spidsen får en træner, der kan fortsætte holdets gode udvikling. Det er herudover vigtigt for os generelt, at får en spænende og inspirerende træningsmiljø, der såvel kan tiltrække og udvikle dygtige spillere, udtaler Ørhøj.

Lars Skytte ser frem til udfordringen:

– Først og fremmest så ser jeg frem til den nye opgave, og jeg forventer da, at vi får et hold, der kan spille med, hvor det er sjovt. Inden vi når dertil, er der dog et nyt spilsystem, der skal indføres, og det kommer ganske givet til at tage lidt tid. Med den nye turneringsstruktur er der imidlertid mulighed for at bruge den første halvsæson til at afprøve nogle taktiske ting – der er ingen tvivl om, at vi først skal toppe efter jul, fortæller Lars Skytte.

Vi byder Lars ”Mini” Skytte velkommen tilbage som træner i ÅFK.

Skriv et svar