Ligadamerne tog første skridt mod semifinalerne

Først gang damerne i denne sæson skulle over broen, var i weekenden for at møde Vanløse Floorball i 1. kvartfinale. Når det kun lige lykkes at samle to biler – 10 mand, og når halvdelen ovenikøbet blev en halv time forsinket pga. stormens bølger, er der ikke noget at sige til, at det blev en sløv start for ÅFK. Selvom ÅFK havde alt spillet, var det ikke helt nemt i 1. periode. Pasningsspillet var rigtig højt, men da det var svært at se forskelle på den blå ÅFK trøje og Vandløses mørklilla spilletrøje, lå pasningerne lige så godt til modspillere som medspillere.

Der skulle hele 13 minutter og 37 sekunder til, før Filippa fik sat bolden ind bag målmanden. Blot skiftet efter var det Julies tur til at føre bolden i mål. Dette vidner om, at ÅFK står klar med to farlige angrebs kæder til slutspillet. At 1. periodes næste og sidst mål var et flot kantskud fra VP, viser at ÅFK har skarpe skytter på alle positioner.

Vanløse skifter trøjer til 2. periode, og ÅFK finder vejen til netmaskerne gennem et ellers pakket og solidt Vanløse forsvar. Lækkerier fra begge kæder viser, hvad det er, vi kan i ÅFK. Pasningerne slynges på tværs af banen, og skuddene brager ind. 2. periode bliver en sand målfest for ÅFK, der scorer hele 8 mål. Et så offensivt spil kan dog koste, og vandløse sætter flot bolden i mål på en friløber.

Efter en flot 2. periode skaber ÅFK fortsat mange chancer, men den sidste skarphed mangler, og 3. periode køres hjem på rutinen. Selv da ÅFK kommer i Power Play, giver det blot en scoring til Vanløse, som snapper en pasningen og får endnu en friløber. Vanløse sætter sine chancer og ender med at score kampes 2 sidste mål. 3. periode ender 2 – 2. Trods en tam slutning på kampen kunne 1. dame drage hjem med en sejr på 13 – 3.

Kampens spiller blev K, der med et højt pasningsspil og en direkthed ikke blot selv bliver farlig, men formår at gør sine medspillere endnu farligere.

Lørdag kl. 14. spiller ÅFK’s 1. damer igen mod Vanløse Floorball men denne gang på hjemmebane i TST Aktiv-center. Kom og støt pigerne til en plads videre i semifinalerne.

Point:
Filippa 5 + 0
Helander 1 + 5
Jasmin 2 + 1
K 1 + 2
Julie 2 + 0
VP 1 + 1
Fie 1 + 1
Thaarup 0 + 1
Stinne 0 + 1