Lille sejr.

ÅFS´s damehold vandt i weekenden knebent 2-1 over lokalrivalerne fra Team Århus.
Efter den hundesvære kamp i det nordjydske, der jo desvære endte med nederlag, var det en flok tændte spillere der løb på banen i det traditionsrige lokalopgør. Det krævede en sejr for at hænge på i toppen, og selv om holdet bl.a. manglede topscorer Astrid Christensen, var der vist ikke mange i hallen der var i tvivl om at en sådan ville indfinde sig.
Efter godt et minuts spilletid bringer ÅFS sig da også planmæssigt foran ved Mette Kjærsgaard. Her må referenten indrømme at han forventede en storsejr, og i forvisning om at der nok skulle komme mange flere ÅFS-mål gik han ind i cafeteriet for at bestille en lille pommes frites.
Hvad der gik galt vides ikke, men da referenten kom tilbage havde Team Århus udlignet.
Efter følger næsten en halv times spil, der i betragtning af hvad normalniveauet er, må betegnes som værende gabende kedeligt. Det mest ophidsende er således et par udvisninger og et enkelt målmandsskift.
Det bærer dog hen imod en scoring, og kort inden 2. periodes afslutning bringer Tine Nielsen uassisteret ÅFS på 2-1.
Således ender kampen også – 3. periode udmærker sig ved at referenten køber en dejlig 7up sodavand til 12 kroner. Herefter har han 26 kroner tilbage i pungen, idet han har fået en 50ér i slikpenge af sin mor, og tidligere jo havde købt en lille pommes frites.

Flere timer efter kampen udtalte træner Jeppe Hansen: “god kamp”. Referenten tror han hentydede til fodboldkampen BIF-Farum!

I næste weekend tager ÅFS turen til fyéns land hvor der skal helt andre boller i suppen hvis rotterne fra Vissenbjerg skal besejres!

Skriv et svar