Lokal træningskamp lørdag.

Lørdag spiller herre elite træningskamp på udebane mod Skanderborgs 2. divisionsherrer. Dette bliver sidste træningskamp inden turneringsstarten mod Sunds næste weekend.

Opgøret bliver en god mulighed for at få prøvet et par sidste ting af i en kamp, hvor resultatet ikke må anses for det vigtigste. Kampen bliver også et spændende gensyn for spillere på begge hold, der tidligere har spillet hos modstanderen.

ÅFS stiller dog op med et lidt afbudsramt hold. Mest bemærkelsesværdigt er det, at den spillende assistent-træner Johan Carlsson ikke er med. Årsagen er dog af den mere lykkelige af slagsen… nemlig hans bryllup. Der skal herfra lyde et stort tillykke!!!

Kampen spilles i Virring Hallen lørdag d. 13/9 kl. 12.00.

Skriv et svar