Lokalbrag en mørk og våd onsdag aften

Pigerne gik ind til kampen med en vilje til at få spillet til at flyde og de interne aftaler til at fungere. Som altid vidste vi, at vi skulle have respekt for TÅF, da de er et hold med stor vilje og gejst.

Der var lavet lidt om i kæderne til aftenens kamp grundet skader og afbud. Dette skulle dog hurtigt vise sig at være et godt sats, da Hyttel allerede i tiden 02:05 satte bolden ind bag keeperen på en indøvet kombination med pasning fra back. Herefter gik det hurtigt, da spillende træner Mette Faurholt i tiden 03.18 tog et langt løb fra egen bane op og satte bolden i nettaget. Desværre formåede TÅF hurtigt herefter at skyde bolden ind på foden af en ÅFK back, hvorefter bolden lavede et loop og snyder Cindy i målet. Underligt nok, så blev TÅFmålscoren Charlotte Dahlgaard noteret for både assist og mål! Resten af perioden blev der skudt en masse på mål, men desværre ikke med megen udbytte. Vi fik skudt en del ved siden af og ikke udnyttet returbolde. Dog formåede først Stine Lausten og dernæst Mia Østerhaug at sætte bolden flot ind bag TÅF-keeperen.

Til starten af 2. periode blev der lavet om i kæderne for at prøve nye kræfter og opspilsvarianter. Efter kort tid satte Mia Østerhaug igen bolden i mål på assist fra vores alle sammens tysker. Derefter gik der noget tid, før Camilla Ry scorede sit debutmål for ÅFK ved at opsnappe en tværpasning, drible forsvaret og sætte bolden i mål. Ganske kort efter lagde Anne VP bolden højt på mål og ny wing AC, slog bolden ind i luften. TÅF scorede herefter mål efter sløset opdækning, hvor back ikke fik sat sin blok rigtigt, men i stedet fik taget udsyn for Cindy i mål. Lige inden perioden sluttede, benyttede 2. kæden en af de trænede opspil, hvilket fik sat Faur op til skud fra kant, hvor hun sikkert satte bolden i mål.

Igen til 3. periode blev der rokeret lidt rundt i kæderne for at prøve nogle ting af frem mod de sidste, vigtige kampe i grundspillet. I denne periode så spillet godt ud, men det giver ikke point i floorball, at spille flot bold. Vi formåede kun at score en gang i denne periode trods utallige skud på mål. Dette mål var endnu engang sat ind af norske Mia Østerhaug.

Alt i alt en okay kamp, men vi skal være bedre til at udnytte vores chancer.

Point:

Mia Østerhaug 3+0
Mette Faurholt  2+0
Jeanette Hyttel 1+1
Camilla Ry  1+0
Stine Lausten  1+0
Ann Carina Leegaard 1+0
Tina Quist  0+2
Andrea Fischel 0+1
Anne V. Poulsen 0+1
Sara Thörnqvist 0+1

Skriv et svar