Lokalopgør i årets sidste kamp.
På lørdag den 2. december kl. 10.00 i Rundhøjhallen spiller Århus FK's herrer årets sidste kamp i elitedivisionen.
Modstanderen er Team Århus, som i øjeblikket ligger nr. 6 med 6 point, mens ÅFK p.g.a. en dårlig målscore har jumbopladsen som nr. 10 med 5 point.
Der er tradition for intense og til tider målrige opgør når de to Århusklubber mødes.
Ud af 6 opgør i elitedivisionen har Team Århus vundet de 4, ÅFK har vundet et og det seneste endte uafgjort 7-7 i en forrygende kamp.
ÅFK har noget at bevise efter sidste weekends store 2-12 hjemmebanenederlag mod Outlaws fra Frederikshavn. En sejr vil for ÅFK betyde, at man kan holde julepause i det lune midterfelt, mens et nederlag vil holde ÅFK på sidstepladsen.
Team Århus har fra sidste weekend et flot 5-4 nederlag i Frederikshavn mod Bulldogs at bygge videre på, og de kan få kontakt med topfeltet med en sejr.
Der således lagt op til et vanen tro spændende opgør med masser af fight.
Fra arkiverne:
1997/98: 2 kampe – begge med Team Århus som vinder.
12.12.1998: Team Århus Floorball – Århus FK 3-7
07.03.1999: Århus FK – Team Århus Floorball 1-2
06.11.1999: Århus FK – Team Århus Floorball 3-7
15.03.2000: Team Århus Floorball – Århus FK 7-7