Mange spillere fordærver resultatet – eller 6 mand stærk…

Bulldogs2 – ÅFS2 2-6 (1-3,1-1,0-2)

På wikipedia starter beskrivelsen af opslaget floorball med ordene >>Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med 5 udespillere og en målmand på hvert hold.<< Normalt er der dog betydeligt flere spillere skrevet på holdsedlen og dermed også det der kaldes udskiftere, og minimum fem styks plejer at anses for rimeligt antal udskiftere. Men ÅFS2 damer viste en efterårs lørdag i oktober at en enkel kan være nok, når man fletter sammenspil og vilje sammen. Optimismen var ellers ikke på højeste blus, da to halvfyldte biler med vennefest-dagen-derpå-hoved-piger og Coach Børsting drog imod nord. Ingen vidste rigtig hvilket andethold Bulldogs havde fået stablet på benene til sæsonen, men respekten var høj – det kendes jo eksempelvis fra interne rækker, hvordan old girls (læs: Old Stars…) kan vende tilbage som forstærkninger efter såkaldte ”9 måneders skader”. Første periode startede derfor lidt afventende, for alle kræfter skulle jo nødigt skydes af for tidligt, men hvorfor ikke udnytte en gammel klassiker, ABs trækskud iskoldt sat ind fra højre bande, når nu muligheden bød sig allerede efter 7 minutter? Således opløftede blev der holdt godt fast i oplægget: Brug så få kræfter som muligt, og lad bolden gøre arbejdet ved velovervejet sammenspil! Bolden var ca 85% af tiden på ÅFS stav, og med masser af plads imellem de røde bulldogs var det en smal sag for Maria at lægge en tværpasning som sikkert blev fulgt op af scoring ved Lea. Kombinationen blev set to gange på bare 9 sekunder og anses for uofficiel klubrekord til modbeviser foreligger! En enkelt kontra som ikke blev afværget gjorde desværre, at der ved pausen stod 3-1 på trods af mange flere ÅFS chancer gennem perioden. Anden periode åbnede AB igen med et uassisteret hug i hjørnet, men derefter dalede tålmodighed og præcision. Således blev perioden ikke noget kønt syn med halvhjertede afslutninger, og kun større rutine i kategorien Smørklat blandt ÅFS'erne afholdt lungerne fra total kolaps. Sløv opdækning foran målet blot et minut senere gjorde at kampens yngste, en blot 13-årig bulldog, fik lov at lave en næsten William Ehmsen-inspireret piruette og lægge bolden under Marianne. Det var efter alles mening ikke godt nok, så i pausen blev der aftalt at tredje periode skulle ligne første periode fremfor rodet indianerhockey. Som sagt så gjort; pasningerne lå igen i bladet, løbene for hinanden blev genoptagede og Lea kunne smække en fin assist fra Stella i kassen. Inden bad og hjemtur besluttede Michaela lige at brillere med et langskuds mål fra midten og lagde i en blød bue bolden på kassen, hvor en urutineret nordjysk målmand ikke nåede at gribe den. Bulldogs formåede trods deres 13 markspillere ikke at løbe de seks ÅFSere trætte, og som Wikipedia pædagogisk skriver >>Det hold, der har scoret flest gange, vinder kampen<<. I Abildgaard Hallen denne lørdag blev det et i lange perioder stærkt spillende ÅFS team. Med en målscore på 24-4 og sejre i tre ud af tre mulige kampe må sæsonen siges at være sat i gang på bedst tænkelige måde, og når man kigger på dagens kamp er der fine indikationer på hvorfor. Pressede på spillerantal blev der virkelig lukket op for posen med fint sammenspil og velovervejede handlinger fra alle. Det er dejligt at se at spillet kan flyde så fint, og troen på at det skal blive en sejrrig sæson står yderligere styrket efter dagens kamp. Lea Bjerre 3+0 Maria Rasmussen 0+3 AB Lindved 2+0 Michaela Jensen 1+0 Stella Gregersen 0+1 June Simonsen og Marianne Rytter stod for fremragende forsvar, når nordjyderne kom over midten, og fortjener point for afværgelse af flere mål til nordjyderne :o)

Skriv et svar