MBC 2014: Om 1 uge går det løs

Om præcis en uge går det løs, Marselisborg Cup 2014 bliver en fejring af 20 års floorball og fest.
Vi bringer her lidt kort nyt:

Mefisto
Til lørdagens middag får vi assistance af Mefisto, som i år står for maden. MBC deltagerne kan godt begynde at glæde sig allerede nu…

90'er fest fredag
1995 var året for det første MBC og fredag aften spoler vi tiden tilbage til 90'erne. Iklæd dig dit bedste 90'er outfit, sæt Dr. Alban på discman'en og forbered dig til en mental tidsrejse!

Smørbar chokolade sikrer energien
For de gæster som overnatter på skoler er der til morgenmaden skaffet et parti Nutella. Vi synes selv det er et scoop og mener, at det bør afspejle sig i et tårnhøjt energiniveau til formiddagskampene.

Kampprogram
Vi har nu fået fingrene i de sidste holdnavne, kampprogrammet er opdateret med dem.

 

Skriv et svar