MBC Optakt: FC Svenmark

MBC nærmer sig med hastige skridt og for at gøre ventetiden kortere vil vi her på siden bringe en håndfuld små interviews med nogle af årets mest spændende deltagere. Vi lægger ud med sidste års vindere af herrefinalen fra FC Svenmark…

Navn: Nick Larsen

Klub: FFK(Spiller og træner)

Klub til MBC: FC Svenmark

Hvem er FC Svenmark / Hvor stammer navnet fra?

Svenmark er en samling af danske og svenske spillere, som spiller i Danmark, Norge og Sverige. FC Svenmark navnet, er en samling af Sverige og Danmark. Det var Hacke, som samlede holdet for 2 år siden og siden har vi fortsat traditionen. Hacke vender i øvrigt tilbage til holdet, efter et sabbatår.

Hvilke forventninger har I til dette års MBC?

Vi har store forventninger til årets MBC, vi regner med at der er sket forbedringer på alle fronter. Vi har en række succeskriterier for det årlige MBC: Vinde, drikke mere fisk end sidste år(23 liter) og fremvise vores nye skjorter.

Desuden har vi også en række rutiner/traditioner i forbindelse med MBC, som jeg vil prøve at beskrive:

    – Stoppe på motorvejen ved Vissenbjerg og få en fisk ved kantpælen. Det skete første år, i forbindelse med en punktering. Nu er det en tradition.

  • – Torsdag aften/nat til Ungferie.dk fest på broen/båden, eller hvad det nu hedder. Man skal i øvrigt være 18 år, for at få armbånd og kunne drikke alkohol(Tuppen og K)
  • – Fredag morgen plejer vi at spille rigtig dårligt og der er en del der vælter på banen.
  • – Sproget er halvt dansk og halvt svensk. Og der er ingen der fatter noget. Vi har 20 svensk/danske gloser, som vi kommunikere med, det er indtil videre gået fint. Man nikker bare, hvis man ikke forstår det.
  • – Utalige classic's bliver sunget, som “Där ska du sitta”, “Andra sidan är ni klara”, “Säng säng säng”, fiskesangen og “Johnny Deluxe-Drømmer jeg” osv.

Hvordan ser truppen ud i år? Nogle man specielt skal lægge mærke til? Hvorfor?

Der er kun en udskiftning i forhold til sidste år, så truppen ser ganske stærk ud. Jeg ved danskerne har taget et par ekstra kg på, for at forbedre det fysiske spil.

Man skal specielt lægge mærke til vores svenske 5-kløver, som er stjernerne på holdet. Danskerne måtte sidste år lave en del vigtige point, men jeg håber at svenskerne har forbedret sig, da det ikke er holdbart. For mere info om spillerne, se blog: http://nick.svenmark.dk/

Hvem ser du som favorit til herretitlen i år?

Tror det er svært at vurdere i år, der er mange ukendte(i MBC sammenhæng) hold med i år. Vi er selv i pulje med et tjekkisk hold, som jeg godt kan frygte lidt.

Desuden tror jeg godt at FFK og Vanløse kan overraske i år.

Jeg håber at det bliver en gentagelse af finalen, de sidste 2 år og selvfølgelig med FC Svenmark som vinder 🙂

Min favorit til titlen i år, må være Taygez. Så ligger presset vel på dem??

Skriv et svar