MBC :: teamCHECK: FFK

Endnu engang drager en flok friske FFK-piger til MBC.

Holdet er som en pose blandede bolsjer. Lidt for enhver smag, nogle skal være fulde, andre spille lidt hyggebold, og nogle er blot med for første gang.

Ligesom altid sættes der hårdt ind på alle dele af spillet. Fra kampråb til jubelscener og fra festhår til bekæmpelse af spillertøj, der lugter.

Samlet set vil turen være en succes, hvis alle kommer hjem med en god oplevelse og nogle gode sejre i bagagen.

Pigerne har selv valgt, at de vil dele spilletiden ligeligt. Det kan virke som en svaghed. Til gengæld bliver det et mere homogent hold, som vil kæmpe for hinanden.

Holdets profiler træder først i karakter, når mørket falder på og disco-danselyset tændes…
Kilde: Tejs Knudsen, dametræner FFK

Skriv et svar