MBC’13 – tilmeldingsfristen nærmer sig

Med kun en uge tilbage af tilmeldingsfristen til MBC’13 kommer her en lille status. Knap 40 hold er tilmeldt, heraf 14 damehold. Flere svenske klubber end vanligt har tilmeldt sig både herre- og damerækken og igen i år får MBC et internationalt strejf. Men vigtigst af alt er alle hjørner af floorballdanmark repræsenteret, og MBC bliver derfor nok engang et flot sæsonpunktum for alle danske floorballentusiaster. Ærgeligt nok falder weekenden sammen med landsstævnet og landsholdssamlinger, hvilket specielt kan aflæses i damerækken, hvor der stadig er plads til flere hold. Der kan dog også klemmes enkelte hold ind i herrerækken. Så skynd dig at samle dit hold og tilmeld dig her.

Skriv et svar