Min første gang

Min første gang var til mit første MBC i 2003. Tanken om at prøve skræmte mig ikke og jeg var da også lidt nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det føltes. Dog var forventningerne ikke ret høje.

Årene inden havde jeg kun spillet med stav for hyggens og motionens skyld. Mit hold stod pludselig og manglede en keeper. Da ingen andre var interesserede, greb jeg chancen for at få stillet min nysgerrighed. Fik en kort vejledning i, hvilket udstyr jeg skulle have på og hvad jeg skulle være mest opmærksom på derinde.

Ind i målet, kampen blev fløjtet i gang, 100% koncentration, bolden fløj på kryds og tværs rundt på banen. Følelsen var ny, jeg måtte bruge HELE kroppen, hvilket jeg slet ikke var vant til. Kampen om at holde bolden væk var intens, hele holdet kæmpede som var vi et. Det blev mere og mere hedt, adrenalinen pumpede, redninger. Kom bolden ned i min ende, var der ingen tvivl, det var MIT mål. Pludselig kom den, min hånd jog ned til den, begejstrede udråb fra publikum. Der gik et sus gennem mig, jeg havde grebet den.
AHA-oplevelsen var stor, tvivlen om det var noget specielt forsvandt som dug fra solen. Jeg havde fundet min niche!

Sidenhen har jeg sat mig ind i målet igen og igen. Det bliver aldrig det samme som første gang, men alligevel skønt hver gang. Man lærer og oplever nyt og får mere og mere rutine og erfaring.

Min opfordring til alle der ikke har prøvet det: PRØV DET! – Ja, det kan godt gøre ondt, men det er godt.

Go´ vinterferie og glæd jer til MBC 2010 😉

Frk. Rytter, 2. dame-keeper

Skriv et svar