Nederlag efter 3-0 føring.

ÅFS Floorball – Team Århus 3-4 (2-0,1-2,0-2).

Egentlig var det noget svært at tænke på floorball den tirsdag aften, hvor World Trade Center og Pentagon blev bombet.

Men sommetider har man også brug for at koble af, og derfor var det sikkert godt nok for spillere og trænere på dameholdet at få luftet sindene lidt med en gang floorball.

Team Århus' damer var på besøg, og fra start fik gæsterne noget at tænke på.

ÅFS spillede bolden fint rundt, og dominerede matchen i første periode. To fine Astrid-mål, der begge var resultatet af gode kombinationer gav en 2-0-føring, og da Gitte S. bankede bolden ind til 3-0 på et af sine kanon-skud var kampen afgjort – troede man…

Men TÅF ville det anderledes. Gæsterne fightede flot, og fik to gange staven på bolden inde foran mål. Pludselig 3-2, og pause igen.

I tredje periode fortsatte TÅF med at presse, og med 10 minutter igen fik holdet såmænd vendt kampen til 3-4 – kampens slutresultat – også selv om ÅFS havde en gylden 5 mod 3-mulighed sidst i kampen.

En fin træningskamp, der viste, at pigerne kan spille rigtig god floorball – men også, at de er noget sårbare over for presspil. Og så kniber det måske en smule med kondien endnu…

Skriv et svar