Nederlag til 1. dame i intens dyst

Der var på forhånd lagt op til en spændende kamp – og det blev det. Blackhawks lagde bedst ud, men ÅFK arbejdede sig godt ind i kampen og bragte sig efter godt 7 minutter foran på mål af Jasmin Damm (assist Marie Louise Tøttrup). ÅFK dominerede herefter med et par nærgående forsøg,  men efter 12 minutter var det alligevel Blackhawks, der fik udlignet på en returbold foran mål. Kort efter kom de også på 2-1 i powerplay, hvilket også blev perioderesultatet.

ÅFK havde en skidt åbning på ballet i 2. periode og kom bagud med 3-1 efter kort tids spil. Generelt hang spillet ikke rigtig sammen og holdet havde svært ved at etablere i Blackhawks zone. Samtidig lykkedes Blackhawks i lange perioder med deres pasningsspil. ÅFK'erne havde dog chancerne til mere, men havde ikke held og dygtighed til at sætte bolden i mål – hverken på friløbere, frie skud fra slottet eller straffe. I stedet løb Blackhawks kontra og satte en virkelig flot kasse til 4-1 inden periodens udløb.

Efter en middelmådig 2. periode, skulle der andre boller på suppen i 3. ÅFK'erne kom ud med langt mere energi og vilje, og med en reducering af Mette Faurholt (assist Henriette Pasgaard) til 4-2 efter 6 minutter, fik holdet blod på tanden. Der var muligheder til mere, men først med kun 2½ minut igen kom bolden atter i Blackhawks nettet – denne gang var det Marie Louise Tøttrup på flot forarbejde af Anne VP. Det blev desværre kun ved lige ved og næsten, og Blackhawks trak det længste strå.

Heldigvis har ÅFK damerne allerede mulighed for revanche onsdag (2/10), hvor de 2 hold møder hinanden igen i 1. runde af pokalturneringen. Turen går til Frederikshavn nok en gang med kampstart kl. 20.00.

Kampens spiller: Anne Bruun / Mette Faurholt

Point og straf:
Marie Louise Tøttrup: 1+1
Mette Faurholt: 1+0
Jasmin Damm: 1+0
Henriette Pasgaard Bertelsen: 0+1
Anne V. Poulsen: 0+1 (1x 2min)

Skriv et svar