Nederlag til ÅFS3 i forpremiere.

Lørdag d. 7. december drog ÅFS' 3.-hold til Esbjerg for at afholde forpremiere på de to klubbers indbyrdes møder dagen efter. Efter nogle udekampe med begrænset tilslutning kunne holdet denne gang stille med otte markspillere, hvilket i sig selv tydede på, at holdet kunne gentage hjemmesejren fra årets første kamp.

Efter en sløv start på sæsonen er Esbjerg ved at komme igang, og havde før dagens kamp vundet tre kampe i træk. En del af forklaringen kunne ses på hjemmeholdets udskiftningsbænk. 17 markspillere kunne holdet stille med, og havde desuden efter sigende sendt yderligere ti spillere hjem. Udover de mange nye spillere var der også nogle stykker, som var mere rutinerede. Det tyder altså på, at der er en positiv udvikling på vej i det vestjyske.

På trods af den kvantitative fordel valgte Esbjerg ikke at presse ÅFS så langt oppe, som man kunne have forventet. Det var derimod gæsterne, som satte sig på kampen. De (særligt i forhold til Esbjerg-spillerne) små og hurtige ÅFS-angribere kunne gang på gang stikke af fra modspillerne, og det blev til mange chancer. Allerede efter 4 minutters spil fik Michael Roed Jørgensen scoret (assist: Sune Aamand). De nærmere omstændigheder omkring målet er de to ikke helt enige om, men mål var der. Deværre fik værterne lettere ufortjent bragt sig på 1-1 hen mod udgangen af 2 minutters powerplay, da en ellers glimrende ÅFS-boks blev en tand for offensiv. Med noget mere skarphed i afslutningerne ville ÅFS nok have været foran med 3-4 mål efter første periode, men det blev istedet 1-1.

Anden periode bar præg af en række dumme udvisninger, primært til ÅFS. Det var dog stadig os, som sad på kampen i kraft af større hurtighed og fightervilje. Esbjergenserne begyndte at komme længere frem på banen, men ikke så meget, som man kunne forvente. Efter at ingen af holdene var i stand til at score i over-/undertal fik Laust scoret efter 18 minutter efter at målmanden havde halvklaret et skud fra Sune, og dermed var ÅFS tilbage i front, hvilket var fuldt fortjent, spil og chancer taget i betragtning. Den efterfølgende blev imidlertid vundet af Esbjerg ved at prikke bolden fremad og overrumple ÅFS-forsvaret. 2-2. Det blev ikke meget bedre ved den efterfølgende face/off, hvor noget lignende lykkedes for værterne. 3-2 til dem 37 sekunder efter at vi scorede til 1-2; en ærgelig udvikling i kampen og et trælst resultat at gå til pause med.

I tredje periode virkede det som om, at ÅFS' koncentration var forsvundet. Afleveringerne blev endnu mere upræcise og der begyndte at opstå misforståelser i forsvaret, som ellers havde fungeret ganske fint i de to første perioder. Kampgejsten var også ved at forsvinde, og dermed også den primære årsag til ÅFS' overtag. Samtidig fik esbjergensene mere bid i deres angreb og begyndte at presse meget mere på. I stedet for at komme tilbage i kampen igen måtte vi derfor indkassere yderligere tre mål i løbet af perioden og dermed et nederlag på 6-2.

Kampen bekræfter endnu engang de positive og de negative sider ved ÅFS3. På plussiden ligger vi helt klart inde med en stak gode og lovende spillere. Der er virkelig potentiale i holdet, og alt sammen skal nok komme. Et storslået forår med masser af sejre kan slet ikke udelukkes, særligt i lyset af de mange hjemmekampe. Men der er stadig nogle ting der mangler, før det er muligt. Først og fremmest skal truppen spilles bedre sammen, hvilket kun kan komme gennem flere kampe. Derudover skal vi fortsat have forbedre samspillet. Der er for mange løse afleveringer, som vi spilder tid og energi på at skulle til at kæmpe om. Herudover er der så sådan noget som frislag og overtal, som vi også får for lidt ud af. Der er altså stadig en del at arbejde på, men det skal nok komme alt sammen.

Skriv et svar