Nederlag til premieren

Der var med spænding set frem til lørdagens comeback i ligaen mod for ÅFK’s ligaherrer, hvor der på forhånd var forventet hård modstand af DM-aspiranterne fra Vendsyssel, og opgaven blev større end det nye ÅFK-hold kunne klare.

Fra start var det tæt opgør, hvor matchningen af kæder fra start gav et skiftevis boldmæssigt overtag til henholdsvis ÅFK’s førstekæde og BFC’s ”danskerkæde”. I den første halvdel af første periode var Anders Kjær og Kristian Thorup i de to mål sikre skanser, og de tog sig også sikkert at friløbere til Morten Mølby i den ene ende og Andreas Glad i den anden.  Kampen lå og vippede taktisk – og det blev gæsterne der fik heldet på en returbold, som Niklas Juul kunne prikke i nettet i tiden 12:38. Dette medførte et overtag til gæsterne, men ÅFK fik dog chancen for udligning i slutfasen af perioden i powerplay, hvor Victor Lykkegaard specielt fik gode afslutningsmuligheder.

Vendsyssel startede anden periode i overtal, da Jesse Fortunato måtte afsone en 2+10 minutters udvisning, men ÅFK-boksen stod sikkert – og i stedet kunne ÅFK sætte udligningen efter tre minutter, da Jeppe Juhl kombinerede med Brian ”Wulle” Nielsen og drev på tværs og scorede sikkert til 1-1. Desværre slap ÅFK det defensiv fokus i midtzonen i de efterfølgende minutter, hvilket gæsterne udnyttede via et par skarpe spilvendinger, hvor Andreas Glad og Niklas Juul sendte gæsterne i front 1-3.

ÅFK-træner Magnus Forsberg reagerede hurtigt med en timeout, og det gav hurtigt et par store chancer, men ÅFK havde en svær modstander i Anders Kjær i BFC-målet, og heller ikke et powerplay gav den reducering, der ellers lå i luften. I den anden ende var gæsterne stadig farlige – specielt på spilvendinger, hvor stolpen også en enkelt gang var med Kristian Thorup. Men mens ÅFK jagtede en reducering, så snorksov holdte ved et frislag til BFC, der betød, at Andreas Glad til sidst kunne prikke en ripost ind til 1-4, og en lysende forskel på skarpheden på de to mandskaber. ÅFK fik dog nyt liv, da Kristian Thorup i periodens sidste minut først hiver en klasseredning frem for dernæst at sende et knivskarpt udkast afsted til Anders Kristensen, der sikkert reducerer til 2-4.

Tredje periode startede afventende fra begge mandskaber, men ÅFK fik etableret et tryk efter en fem minutters spil – og efter seks minutter kom den gyldne mulighed i powerplay. Men det blev aldrig til det store – og der blev søgt for få afslutninger, og i stedet slog gæsterne til efter 11 minutter med nøglescoringen til 2-5. Hermed skulle ÅFK forcere, og det da også hurtigt til en dobbeltchance til Lykkegaard/Juhl, men Anders Kjær hev igen klasseredninger op og på kontraen kunne Andreas Glad på en løs bold reelt lukke kampen til 2-6.

Herfra blev det aldrig rigtigt spændende. BFC slog igen til på en spilvending ved Rasmus Bengtsson til 2-7, og da BFC i modsætning til ÅFK viste skarphed i powerplay ved Frederik Bäckman til 2-8 endte det med en noget større sejr end det samlede kampbillede gav udtryk for. Omvendt skal gæsterne have kredit for et skarpt omstillingsspil, der flere gange satte ÅFK på hælene, så sejren var fuldt fortjent.

ÅFK møder allerede onsdag aften Frederikshavn Blackhawks på udebane i en særdeles vigtig kamp, hvor ÅFK meget gerne skal sikre tre points.

Matchfakta:

Århus FK TST – BFC Vendsyssel Hot Shots 2-8 (0-1; 2-3; 0-4)

12:38 0-1 Niklas Juul
17:06 2 min Thomas Jørgensen, BFC
19:23 2+10 min Jesse Fortunato, ÅFK

22:51 1-1 Jeppe Juhl (Brian Nielsen)
23:56 1-2 Andreas Glad (Tor Bornedal Samils)
27:02 1-3 Niklas Juul (Thomas Jørgensen)
27:37 Timeout ÅFK
31:33 2 min Dannie Pedersen, BFC
37:17 1-4 Andreas Glad (Tor Bornedal Samils)
39:23 2-4 Anders Kristensen (Kristian Thorup)

46:32 2 min Rasmus Bengtsson, BFC
50:50 2-5 Johan Uppström (Andreas Glad)
52:47 2-6 Andreas Glad (Frederik Bäckman)
53:45 2-7 Rasmus Bengtsson (Niklas Juul)
53:54 2 min Mathias Christoffersen, ÅFK
55:42 2-8 Frederik Bäckman PP

Skriv et svar